
Så går vi igen over til sommertid….
29. marts 2013 - kl. 8:45 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Natten mellem Påskelørdag og Påskedag kl. 02 går vi igen over til sommertid (havemøbler frem – klokken 1 time frem).
Det betyder desværre også en hård tid for meget råvildt, idet de jo ikke er opmærksomme på tidsforskellen og stadig følger deres normale rytme.
Mange dyr bliver af den grund kørt over og mister livet. Dyrenes Beskyttelse skønner, at over 20.000 dyr vil miste livet igen i år og desværre vil også flere personer komme galt afsted eller mister livet efter en påkørsel.
Det er især myldretiden, der skaber problemer. Dyrene vandre ved daggry og ved tusmørke, og det er lige her trafikken øges. Så skal du ud at køre i gennem skov- eller andre naturområder, så pas på både dig selv og dyrene.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så går vi igen over til sommertid…. ' til en bekendt