
Charlotte Bircow gæster Manegen i Sæby
29. marts 2013 - kl. 0:20 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
”Kræft æde mig nej” – foredrag med Charlotte Bircow i Manegen – Sæby Kulturhus tirsdag den 9. april kl. 19.00
Vi kender alle Charlotte Bircow som indbegrebet af sundhed. Hun har, om nogen, altid udstrålet styrke og overskud, og dette overskud har hun brugt til at motivere almindelige danskere til at tabe sig og blive sundere.
I 2011 sker dog det utænkelige. Charlotte Bircow får konstateret brystkræft og bliver stillet overfor én af de sværeste kriser i sit liv. Som de fleste andre, stillede hun sig selv spørgsmålet: Hvorfor lige mig?
”Kræft æde mig, nej!” er Charlotte Bircows personlige fortælling om, hvordan hun midt i krisen genvandt kontrollen over sin tilværelse. Hun beretter åbenhjertigt om hårtab, kvalme og omverdenens reaktioner og om den største udfordring af dem alle: angsten for ikke at blive rask. Men, først og fremmest fortæller hun om, hvordan hun fandt sin vej gennem krisen.
Du kan købe eller bestille billetter til foredraget fra torsdag den 21. marts på Sæby Bibliotek (telefon 98 45 93 00). Pris: kr. 75,- pr. stk.
Hvis du har lyst til at høre mere om aftenen med Charlotte Bircow, er du meget velkommen til at kontakte Merete Trap på telefon 98 45 91 56 eller e-mail: metr@frederikshavn.dk.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Charlotte Bircow gæster Manegen i Sæby' til en bekendt