Ny ”gammel” whistkonge kåret for 2. gang

Ny ”gammel” whistkonge kåret for 2. gang

26. marts 2013 - kl. 12:29 - af

Han gjorde det igen – Godtfred Christensen fra Sæby. Han blev igen udråbt som ny whistkonge med 28.660 point mandag 25. marts, med den flotte titel ”Klør Konge”.

Voerså Whistklub indførte for et par år siden, at der efter hver halvsæson, til jul og sommer skulle kåres en whistmester. Godtfred Christensen blev den første mester. Næste gang var det Bent Hågen Jensen, så Gynther Mølgård og nu igen Godtfred Christensen.

Han har i mange år været medlem af Voerså Whistklub, og titlerne er ham vel undt, for han er utrolig trofast til at møde op – i hvert fald denne sæson. Hver eneste mandag siden nytår, har han mødt op hver eneste gang uanset vind og vejr. Præmien var en 1/1 flaske snaps, som whistkongen skyndte sig art gemme væk – forhåbentlig gør den glæde ved det kommende påskebord.

Voerså Whistklub holdt afslutning for vintersæsonen, og her var whistklubben vært ved godt dansk smørrebrød samt øl og vand og en lille en til halsen. Først blev der spillet bare en enkelt halvleg med 20 spil, inden de 32 fremmødte nød bordets glæder, og her måtte Godtfred Christensen stå for skud for kærlig mobning. ”Kong Godtfred den 2.” var noget af det, den ny whistmester måtte lægge øre til.

Tillykke til Godtfred Christensen, der kan smykke sig med titlen indtil jul.

Whistklubben har i alt 42 medlemmer, hvoraf kun 3 er kvinder, og starter op igen på en ny sæson mandag 30. september kl. 19.00 i Voerså IFs klubhus.

Kontingentet er kr. 10 –, og hver gang er indskuddet kr. 40 -, men så får man også kaffe med brød til i samme pris. Der er plads til alle – både øvede, mindre øvede og begyndere.

En kommentar til “Ny ”gammel” whistkonge kåret for 2. gang” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Ny ”gammel” whistkonge kåret for 2. gang”

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny ”gammel” whistkonge kåret for 2. gang' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger