Generalforsamling i Røde Kors Sæby

Generalforsamling i Røde Kors Sæby

25. marts 2013 - kl. 0:04 - af

I år er det 150 år siden, at Henri Dunant sammen med flere andre stiftede Røde Kors. 1. mission var at være observatører ved krigen ved Dybbøl i 1864 mellem de danske og prøjsiske soldater.

Vi kan være stolte over at være frivillige i en verdensomspændende humanitær organisation med 13 mill. frivillige på verdensplan og 25.000 i Danmark

Sæby afdeling har ca. 150 frivillige, tilknyttet forskellige aktiviteter. Det er de meget stolte over, for uden de frivilliges indsats kan Røde Kors ingenting.

Der er i 2012 åbnet større butik i Sæby. Derved er omsætningen steget betydeligt, og gør det muligt at sende 50.000 kr. til venskabsprojekter i Congo, Laos, Nepal, Palastina og Togo

Afdeling har afholdt Røde Kors-indsamling med 74 indsamlere og et beløb på 45.000 kr. Det indsamlede beløb gik i 2012 til bl. a. Syrien, nødhjælp i Myanmar(Burma), sultkatastrofen i Østafrika.

Der blev uddelt 22 julepakker til familier, der havde brug for lidt ekstra til at forsøde julen med.

Flygningeaktiviteten havde i 2012 lektiehjælp for børn på Torslev Skole og på Sæby Syd skolen, lektiehjælp for voksne i Sæby, mandagscafe, familielejr for 80 personer, udflugter, julearrangement o. meget andet.

Besøgstjenesten har ca. 50 frivillige, der giver et ugentlige besøg hos ældre, handicappede eller demente en gang om ugen. En enkelt familie får hjælp til aflastning for at give den pårørende et par fritimer.

På Dybvad Ældrecenter instruerer en frivillig i stolegymnastik for de 14 personer, der bor på plejehjemmet.

Besøgstjenesten havde en rigtig god oplevelse sammen med 48 besøgsvenner og modtagere, der i bus kørte en tur ud i det blå i omegnen af Sæby og Dronninglund. Cafe Kultur Huset i Hjallerup dækkede op med kaffe og kage. Det var rigtig hyggeligt. Der blev sunget ved kaffebordet, og i bussen blev der fortalt forskellige egnshistorier. Pengene kom fra § 18 midler samt fra afdelingen

Nørklerne, hvor 8 damer er tilknyttet, har strikket og syet tøj til katastrofelageret i Kliplev. Det blev i 2012 til 38 kasser af 12,5 kg. Damerne mødes hver tirsdag i Røde Kors lokaler i Krystalgade 3 til hyggeligt samvær og medbringer de ting, der er lavet i ugens løb.  Det er flotte ting, der bliver afsendt fra Sæby-damerne.

Af andre aktiviteter i afdelingen kan nævnes: Førstehjælp, Offerrådgivning og Nørkleriet.

Bestyrelsen konstituerede sig som følger:
Formand Inger Ejstrud, næstformand Lillian Christensen, kasserer Erik Sudergaard, sekretær Ruth Christensen, bestyrelsesmedlemmer Peter Christiansen og Nina Nourani, suppleanter Hanne Staun og Dan Østergaard, Revisorer Hans Jørgensen og Zitta Jensen, Revisorsuppleant Frits Andersen.

Efter generalforsamlingen fortalte byrådsmedlem Birgit Hansen om sin og socialdemokraternes holdning til frivilligt arbejde i Frederikshavn Kommune.

Birgit gav udtryk for, at hun har stor respekt for det frivillige arbejde, som Røde Kors udfører, og for frivilligt arbejde i det hele taget. Hun fremhævede det vigtige i, at de kan og vil være der for hinanden, og at det er vigtigt med et godt samspil mellem politikere og frivillige.

Birgit pointerede, at det er vigtigt, at det offentlige ikke tager over, og forsøger at få frivillige til at erstatte ansatte, men i stedet giver mulighed for at frivillige og ansatte kan supplere hinanden.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Generalforsamling i Røde Kors Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger