Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

19. marts 2013 - kl. 13:41 - af

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhængig analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Priserne stiger mindre i år

Danmark

I sidste uge fik vi tal for inflationen i februar. Med tallene for februar er det muligt med langt større sikkerhed at sige noget om den samlede inflation i 2013. Det skyldes, at godt 20 pct. af forbrugerprisindekset udgøres af husleje til boliger, og dette opgøres kun en gang om året, i februar. Dermed ser det ud til, at vi vil få et markant fald i inflationen fra 2,4 % i 2012 til ca. 1,3 % i 2013. Sammenholdes det med, at de seneste tal for lønudviklingen på det private arbejdsmarked viste en stigning på 1,4 % over året, de historisk lave rentesatser og skattelettelserne pr 1. januar – så står de danske husstande til en vis realindkomstfremgang i år. Det vil alt andet lige trække op i forbruget. Et decideret forbrugsopsving vil dog næppe indtræffe, før både arbejds- og boligmarkedet forbedrer sig – med øget sikkerhed for den enkelte familie til følge.

I sidste uge fik vi endvidere tal for eksporten i januar, som var ventet med stor spænding – efter et betydeligt fald i december. Bekymringen var at eksporten var faldet betydeligt, som følge af de dårlige nøgletal vi så hos de to største aftagere af danske varer, Tyskland og Sverige, i slutningen af sidste år. Og ikke pga. en midlertidig effekt. Dansk eksport kan svinge betydeligt fra måned til måned fx pga. vejr, enkeltleverancer mv. Sidste uges tal indikerer i den grad, at det sidste var tilfældet. Eksporten steg med 5,5 % fra december til januar imod et fald på 4,2 % i december. Yderligere er det positivt for dansk eksport, at nøgletallene i Tyskland og Sverige igen er begyndt at se bedre ud i det nye år. Det giver et begrundet håb om, at eksporten kan fortsætte med at vokse i den nærmeste tid -drevet af stærkere efterspørgsel fra de vigtigste eksportmarkeder.

Renter

For de boligejere med Flexlån der skal refinansieres pr. 1. april, var der glædeligt nyt i sidste uge. Her blev auktioner over Flexlåns-obligationer færdiggjort med rekord lave renter til følge. F1-renten landede således på 0,53% mod 0,90 % sidste år. For et lån med afdrag på 1 mio. kr. vil det betyde et fald på 60 kr. efter skat, samtidig med at man afdrager 140 kr. mere om måneden. Ved samme lån uden afdrag vil det betyde et fald i den månedlige ydelse efter skat på godt 200 kr. Samtidig er det for personer, der tidligere havde et F1 lån blevet muligt at låse renten fast i de næste 3 år – og samtidig gå en lille smule ned i ydelse. De nævnte rentefald bliver næppe noget, den enkelte familie kan mærke i dagligdagen. Fortsættelsen af det lave renteniveau er dog med til at holde hånden under det danske boligmarked.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER