
Sæby Løbeklub starter nye hold op sidst på måneden
18. marts 2013 - kl. 9:59 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby løbeklub vil følge løbe-succesen op med forårs start af både begynderløbehold og gåhold.
Efter en supersæson med godt 100 løbemedlemmer etablerer vi nu gå-hold. Dels har der været en del efterspørgsel på det fra ikke medlemmer og er man skadet, eller har været, kan man bruge det nye hold til at få motion, frisk luft, og forsat være aktiv i klubben. Hvad holdet ellers udvikler sig til må tiden vise. Gå-holdet og det nye løbehold startes op lørdag d. 30 marts 2013 kl. 9.00. Herefter også tirsdage og torsdage kl. 18.00.
Klubben har til huse ved Nordjyllandshallen på Kjeldgaardsvej i Sæby, hvor også bl.a fodboldklubben holder til.
Som et nyt tiltag i efteråret startede vi også med at løbe søndag kl. 10.00. Det vil vi forsætte med, hvis behovet er der. Søndags-løb er tænkt som en ekstra mulighed, hvis man f.eks er forhindret lørdag.
Sæby løbeklub er ikke en udpræget konkurrence klub. Vi sætter mere fokus på det sociale aspekt og selvfølgelig sund motionen på alle niveauer. Det er stadig meget vigtigt for os at få folk op af sofaen og ud at få noget frisk luft i lungerne. Vores hovedsponsor Nordjyske Bank har sørget for at vi kan tilbyde en billig super løbejakke med aftagelige ærmer, så jakken kan tilpasses al slags vejr.
Udover selve løbe/gåturene, vil der i løbet af året være foredrag, sociale arrangementer og deltagelse i løb. Vi har således her i marts haft foredrag om skader og genoptræning med Louise fra ”Løberen” i Ålborg.
Vi vil lave løbe-programmer til øvede løbere på 7 km , 10 km, 15 km og halvmaraton.
Vi har i samarbejde med Spar nord bank fået muligheden for at sende 12 løbere til halvmaraton i Gøteborg. Her deltager næsten 60.000 løbere, så det gør løbet til verdens største af sin slags.
En del af den seje kerne i løbeklubben har løbet hele vinteren. Der kan ikke blive for koldt eller for meget sne, løbe kan man altid. Derfor lukker løbeklubben aldrig. Falder løbedagen på en helligdag løbes der kl. 9.00.
“Vi ser frem til endnu en ny super forårssæson hvor vi kan få rusket flere folk op af sofaen og ud i den friske luft. Etablerede løbere fra Sæby og omegn er også velkommen til at komme og løbe sammen med os. Det er jo god motivation og sjovere at løbe sammen med andre”, slutter Per Værnhøj.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Løbeklub starter nye hold op sidst på måneden' til en bekendt