Østervrå: Den ny brandbil blev indviet

Østervrå: Den ny brandbil blev indviet

17. marts 2013 - kl. 12:45 - af

Østervrå Brandvæsen indviede i lørdags sin nye brandbil med åbent hus, og mange lagde vejen forbi.

Det nye køretøj har egentlig været på station den sidste lille måneds tid, og tiden er udnyttet til at få flyttet udstyret fra den gamle brandbil over i den ny – samtidig med, at det lokale mandskab har brugt tid på at lære den nye bil at kende. De skal bl.a. lære at bruge automatgear og firhjulstræk, og så er den altså en noget større udgave end sin forgænger.

-Vandkapacietet er udvidet fra 1800 liter til omkring 5000 liter fortæller stationsleder Gorm Rosendal. Det betyder en forbedring af sikkerheden. Vi kan nu udføre et egentlig slukningsarbejde på brandstedet i modsætning til tidligere, hvor vi mere udførte begrænsninger indtil, der kom forstærkning fra Sæby og Frederikshavn.

Det nye slukningskøretøj er den eneste af sin slags i Frederikshavn Kommune – opbygget efter ønske fra beredskabet, og dermed i stand til klare større udfordringer i mere uvejsomt terræn.

En hel del børnefamilier var mødt op, og de fik fuld valuta for pengene. Hele tre brandbiler er der p.t. på stationen, så der blev ”kørt” rigtig mange kilometer af helt unge og måske kommende brandfolk, og der var ingen tvivl om, at det var populært – også hos de voksne.

Beredskabschef Tommy Rise, viceberedskabschef René Bech og samt en repræsentant fra Falck og kolleger fra andre af kommunens stationer var mødt op til indvielsen.

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Østervrå: Den ny brandbil blev indviet ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger