Hørby-elever gjorde det godt til NM i håndbold

Hørby-elever gjorde det godt til NM i håndbold

13. marts 2013 - kl. 0:01 - af

Der er masser af idræt på Hørby Efterskole. Senest har skolens håndbold været i ilden i forbindelse med det nordjyske mesterskab for efterskolehold, der i år blev afholdt på Onsild Idrætsefterskole.

– NM er en tilbagevendende begivenhed i aktivitetskalenderen, fortæller håndboldlærer Line Højholt og understreger, at det er en god motivation for eleverne at have et stævne som NM at arbejde hen imod. Ud over NM har håndboldeleverne fra Hørby Efterskole i løbet af året deltaget i DGI Turneringen.

Håndboldholdene på Hørby består af en god kombination af øvede og uøvede spillere, hvor læringen – i tråd med den læringsmodel, eleverne møder i skolehverdagen på Hørby – foregår med forskellige tilgange og på forskellige niveauer.

– Umiddelbart forbinder man måske ikke håndbold med, at man f.eks. skal tegne, forklarer Louise Gregersen, der i en årrække har undervist i håndbold på Hørby, men det giver eleverne et visuelt overblik over banen, hvilket er vigtigt at have med i baghovedet, når man i kampens hede skal udfylde sin plads på holdet. Det centrale i undervisningen er selvfølgelig at få spillet en masse håndbold, men skal eleverne udvikle deres evner for spillet hører det med, at man skal se og evaluere kampe, lave gruppeopgaver med strategiudvikling osv.

Ved NM i Onsild kom både Hørbys drenge- og pigehold så langt som til semifinalerne, hvor begge hold blev nummer to i turneringen.

Også for de øvrige idrætsfag på Hørby er der travlhed for tiden, når skolen dels er vært for NM i Floorball og efterfølgende NM i Volley. Begge stævner er for efterskolehold, hvorfor både hallen på Hørby Efterskole og de omkringliggende haller i nær fremtid vil blive befolket med sportsudøvende efterskoleelever.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hørby-elever gjorde det godt til NM i håndbold' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER