De vender kajakken i Østervrå Svømmehal

De vender kajakken i Østervrå Svømmehal

13. marts 2013 - kl. 11:09 - af

Østervrå Svømmehal har fået nye og lidt mere specielle brugere. Medlemmer af Frederikshavn Kajakklub har siden efteråret benyttet bassinet i Østervrå hver anden lørdag, hvor de sætter op til 12 kajakker i vandet.

Hvordan kan det nu gå til, at en så maritim sportsgren er søgt længere ind i fastlandet? – Vi har tidligere benyttet skolernes svømmebassiner i Frederikshavn til at træne sikkerhedsprocedurer, fortæller Mikkel Eilersen, der selv har sejlet kajak i ca. tre år. Skolerne blev som bekendt nedlagt, og det gav ekstra pres på de tilbageværende svømmebassiner. Vi var heldige, at Østervrå Svømmehal var ledig på nogle gode tidspunkter, og så slog vi til. – Ja, og det er bare så skønt at kommer her op i det varme vand, forsikre Bente Jessen, der har sejlet kajak siden 2006.

Kajakroerne benytter de indendørs timer til at holde deres sikkerhedsprocedure ved lige, så den sidder på rygraden. – For nye roere er det en god måde at komme usikkerheden til livs, fortæller Jacob Jensen, der er ansvarlig for at tilrettelægge timerne i svømmehallen. Deltagerne får lært, hvordan de kommer op i kajakken, får den vendt i vandet m.m. Det kendte grønlænderrul indgår også i træningen, hvor roeren drejer sig hele vejen rundt, mens han stadig sidder i kajakken. – Det er faktisk den bedste måde, hvis man ex. kommer ud i store bølger til havs, forklarer Jacob Jensen, det er meget sværere at komme op i kajakken.

Flere af medlemmerne har instruktøruddannelse, som de bruger til at hjælpe og vejlede deres klubkammerater. De mere rutinerede udfordrer hinanden med en mere avanceret version af sikkerhedsreglerne. – Vi har også hvert år ca. tre begynderkurser, fortæller Mikkel Eilersen, et i april, som næsten er fyldt op og igen i juni og august måned. De afholdes som et weekendkursus med sikkerhedsinstruktion i Østervrå Svømmehal og efterfølgende prøvesejlads i Rønnehavnen i Frederikshavn.

De 12 kajakker er ved at være søsat i Østervråbassinet, og de første er gået i gang med at øve sig. Hanne Weidlich, der er 60 år, sidder lige og tager sko på. Hun kan slet ikke undvære sporten, som hun har dyrket i flere år. – Jeg er klar over, at det er en god ide, at holde sikkerhedsrutinerne opdateret, og så er Østervrå Svømmehal et rigtig fint sted at være, slutter hun.

Se mere om Frederikshavn Kajakklub på: www.frh-kajakklub.dk

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'De vender kajakken i Østervrå Svømmehal' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER