Hvad laver fiskehoveder i Sæbygaard Skov?
3. marts 2013 - kl. 19:41 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En læser kom forbi dette syn i Sæbygaard Skov ved Ørnedalen, 500 meter fra Sæbygaard Slot. En stor dynge fiskehoveder smidt i skovbunden på en sti lige ud til vejen, hvor der dagligt kører traktorer til og fra skoven.
Avisen har talt med Julius Arenfeldt og han fortæller: ”Der er ingen grænser for, hvad folk kan finde på at læsse af i skoven. Dagligt er vi ude for at hente køleskabe, slagteriaffald, madrasser, plastik, forskellige metaller og lignende. Noget som er til stor gene for skoven. Slagteriaffald og fiskeaffald kan til nød gå, da det er nedbrydeliget, og det bl.a. er med til at give vores nyligt ankomne røde glentepar noget at spise, da de er ådselædere, og slagteriaffald kan hjælpe andre af skovens dyr, men det er utroligt, hvad vi møder i skoven. At folk ikke kan bruge de offentlige affaldspladser er en gåde. Pladserne har åbent hele ugen og hvorfor skal et køleskab, et klædeskab og andre indboeffekter så læsses af i naturen. Hjælp os med at stoppe dette svineri”!
Har du oplevet lignende så send et billede og en lille historie, om hvor du har oplevet det, til avisen, og hjælp med at stoppe dette ”skovsvineri”.
En kommentar til “Hvad laver fiskehoveder i Sæbygaard Skov?” under annoncerne.
Loading ...
Jeg har lige – med hovedrysten – læst Henrik Christensens artikel om henkastning af affald, bl.a. fiskehoveder, i den skønne Sæbygård Skov. Desværre kan jeg ikke sige, at det overrasker mig og jeg ville ønske, at jeg viste hvad pokker der foregår i folks hoveder, når de kan finde på den slags. Formentlig foregår der ingen ting og det er nok en del af problemet. Når Henrik Christensen afslutter sin artikel med et ønske om, at læserne skal sende billeder ind af lignende situationer håber jeg, at han har fået anskaffet sig en meget rummelig postkasse. Bare en tur ind på p-pladserne langs A10, vil formentlig være en udfordring for ethvert hukommelseskort. Selv om jeg tror, at folk, der gør de her ting er udenfor pædagogisk ræklkevidde kan vi kun igen og igen appelere til den smule samvittighed, der evt måtte være tilbage. Skoven er for os allesammen – og det er genbrugspladserne i øvrigt også. Så brug begge dele, men hver for sig.
Allan Albech Pedersen