Byrådet bakker ikke børnefamilierne op

Byrådet bakker ikke børnefamilierne op

2. marts 2013 - kl. 7:15 - af

Efter pres fra en lille forældregruppe er det lykkedes, at få klare meldinger fra byrådet i føljetonen om en beredskabsplan når KL lockouter lærerne i Frederikshavn Kommune.

Paul Rode, formand for Børne- og Ungdomsudvalget, har til Nordjyske oplyst at han ikke bakker forældrene op i Frederikshavn Kommune:

– Kommunen kan ikke blande sig legal konflikt på arbejdsmarkedet fortæller Paul Rode og fortsætter:

– Budskabet til forældrene er, at de selv må finde en løsning.

Der er ingen forældre, der har en forventning om, at byrådet hverken skal blande sig i konflikten eller om muligt løse den. Det er alene en kamp der står mellem KL og lærerne.

Men børnefamilierne i Sæby og Frederikshavn kan med rimelighed forvente at Paul Rode tager et ansvar for det hans landspolitiske bagland står bag. Eftersom SF danner regering med Socialdemokratiet – og dermed står bag Finansministerens pression overfor Danmarks Lærerforening.

Forældre i hele kommunen kan filosofere over tanken, at det rent faktisk er Paul Rodes partifæller, der er med til at bringe forældrene i en slem kattepine når lockouten træder i kraft.

Men Børne- og Ungdomsudvalget har talt: Børnefamilierne må sejle deres egen sø eller satse på at byrådets øvrige medlemmer vælger at presse på for at sammensætte en beredskabsplan. Der er snart valg – og måske vil man til den tid huske på hvem der stod bag hele rygraden i en sund kommune: Børnefamilierne.

Tekst: Lasse Burholt

3 kommentarer til “Byrådet bakker ikke børnefamilierne op” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Byrådet bakker ikke børnefamilierne op”

  • Lasse Burholt konstaterer at børne- og ungdomsudvalget har talt med hensyn til en beredskabsplan, hvilket ikke er korrekt!
    Jeg kan oplyse. at de svar og udtalelser der har været givet hidtil, alene har været Paul Rodes personlige svar, da sagen endnu ikke har været diskuteret i udvalget.
    Vi socialdemokratiske medlemmer af udvalget, har krævet at vi får en drøftelse af problematikken på vort møde på torsdag.
    med venlig hilsen
    Bjarne Kvist

  • Lasse Burholt

    @Bjarne Kvist:

    Det er fantastisk at de socialdemokratiske lokalvalgte rent faktisk er fremme i bussen for hitte frem til en løsning.

    En fornuftig beredskabsplan vil give genlyd over hele landet – og sende et klart signal om, at lige netop i Frederikshavn Kommune strækker det lokalpolitiske apparat sig langt for at støtte op om børnefamilierne, som ellers kan ende i knibe under lockout.

  • Per Kempff-Nordkap

    Hvis der kommer en overenskomstmæssig konflikt på skoleområdet, så er kommunen som arbejdsgiver for en hel masse andre medarbejder grupper forpligtiget til ikke at tilrettelægge arbejdet, så disse grupper bliver en del af konflikten.(skruebrækkere)
    Ønsker Frederikshavn kommune at gøre sig til part i konflikten med sine andre medarbejdergrupper, er den altså kommunen forpligtiget til at varsle sympati konflikt – ellers begår kommunen i virkeligheden et overenskomstbrud, der i givet fald vil kunne pådømmes i arbejdsretten.

    Medarbejderne er heller ikke forpligtiget til at udføre konfliktramt arbejde – jamen går det ikke ud over borgerne – jo det gør – det er det, der er hele meningen med konflikten – at den skal være så smertefuld, at modparten giver sig.
    Regeringen og kommunernes Landsforening har netop besluttet at lave konflikt for at situationen skal blive så smertefuld, at regeringen kan få folketinget til at lovgive på området eller få lærerne af en hver slags til patten

    Med venlig hilsen
    Per Kempff-Nordkap

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Byrådet bakker ikke børnefamilierne op ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER