
VVM redegørelse før boringer i Dybvad
28. februar 2013 - kl. 10:11 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Så er det endeligt afgjort. Der skal laves en VVM redegørelse, før der bliver boret efter skifergas i Dybvad. Redegørelsen kan give en vurdering af hvordan boringen vil påvirke miljøet.
For et par uger siden bestemte Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn, at det var unødvendigt med en VVM redegørelse for at lave en prøveboring, men det var byrådet ikke helt enige i.
21 stemte for en VVM redegørelse, Helle Madsen (V), undlod at stemme og 9 byrådsmedlemmer stemte imod.
Desuden var der kraftige opfordringer til Total om at lytte til det lokale demokrati og ikke bare “anke afgørelsen”
6.000 underskrifter var der blevet samlet ind imod projektet. De blev overrakt til borgmester Lars Møller (V). Og dagen fortsatte med demonstrationer på Rådhuspladsen og deltagelse i byrådsmødet af de mange fremmødte.
En kommentar til “VVM redegørelse før boringer i Dybvad” under annoncerne.
Tillykke til det byrådsflertal der stemte for at der skal laves en VVM redegørelse inden der må prøvebores.
Også tillykke til byrådets flertal for at tage ansvaret på sig!
Nu kan troværdigheden vedr. ønsket om at Frederikshavn kommune fremover skal være “grøn” måske bevares.
Endelig håber jeg, at den massive lokale modstand og miljøbekymring hos borgerne vil betyde at projektet droppes.
Venligst
Flemming Sten