Kræftens bekæmpelse indbyder til spændende foredrag

Kræftens bekæmpelse indbyder til spændende foredrag

28. februar 2013 - kl. 15:16 - af

Kræftens Bekæmpelse i Sæby indbyder til et spændende og anderledes foredrag mandag den 18. marts i Spar Nords lokaler.

Fysioterapeut Birgit Rafn, som er ansat i Frederikshavn kommune vil fortælle om sit arbejde med motion til kræftpatienter. Fra den 1. januar 2013 er motion et tilbud til alle kræftpatienter i behandling eller som netop har gennemgået et behandlingsforløb – et tilbud, som er en udløber af kræftpakke 3, hvor den rehabiliterende indsats er et af fokusområderne.

På Rigshospitalet og Herlev sygehus har man i flere år på forsøgsbasis kørt træningsforløb for leukæmipatienter, med henblik på at vurdere effekten af målrettet motion i et kræftforløb. Ideen er kommet fra USA, hvor mange private organisationer igennem flere år, har praktiseret motion til kræftpatienter, og hvor effekten har været mærkbar positiv.

Med målrettet motion til kræftpatienter i behandling er det bevist, at bivirkningerne som træthed, muskelsvaghed, kvalme, smerter etc. mindskes og ikke mindst bliver livskvaliteten øget markant. Hos kræftoverlevere ved man, at de dagligt slås med senvirkninger af deres sygdom og behandling og tilbuddet gælder ikke mindst dem også. Ud over fysioterapeuter til at varetage træningen, er der ansat en sygeplejerske med kendskab til kræft, en diætist og psykolog, som man kan trække på i det rehabiliterende forløb.

I Frederikshavn kommune varetager 2 fysioterapeuter træningen af kræftpatienterne, og helt nyt er initiativet dog heller ikke, siger Birgit. Igennem flere år, har der været tilbud om motion til alle brystopererede kvinder, b.la. i Sæby har tilbuddet kørt i Sund by hver tirsdag, nu bliver tilbuddet om motion således fremover givet til alle uanset kræftform, man skal blot få en læge til at henvise sig.

Aftenen slutter af med årsmøde i Sæby lokaludvalg, hvor formand Emmy Jakobsen vil aflægge beretning om det forgangne års aktiviteter. Der serveres kaffe og lidt mundgodt, og som altid er der fri entre for alle interesserede.

En kommentar til “Kræftens bekæmpelse indbyder til spændende foredrag” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Kræftens bekæmpelse indbyder til spændende foredrag”

  • Birthe Jensen

    FIN artikel, men lige en lille rettelse: Det er IKKE kun for brystkræft patienter, vi vil MEGET gerne se alle, der er/har været berørt af kræft. Det kunne være fint at der var flere mænd der “viste flaget”.
    Med venlig hilsen Birthe Jensen

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kræftens bekæmpelse indbyder til spændende foredrag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER