Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

27. februar 2013 - kl. 0:08 - af

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhængig analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Lille stigning i forbrugertilliden i februar

Danmark

Danmarks Statistiks forbrugertillidsindeks steg fra -2,7 i januar til -2,0 i februar, præcis som forventet. Forbrugertilliden falder typisk en anelse fra januar til februar i forbindelse med, at udslaget slutter, så reelt er der tale om en lidt større fremgang. Forbrugernes syn på deres egen økonomiske situation nu er præcis uændret. Forbrugerne kan ellers nu konkret se skattelettelsen på deres lønseddel og bankkonto, men det har altså tilsyneladende ikke løftet synet på økonomien. I stedet er det især synet på Danmarks økonomi, der trækker opad. Det kan hænge sammen med, at de økonomiske nyheder indenlands såvel som internationalt generelt har haft en mere positiv tone den seneste tid. På et andet punkt er den økonomiske politik dog slået klart igennem. Forbrugernes oplevelse af inflationen er faldet kraftigt til det laveste niveau i to år. Det er med andre ord ikke gået upåagtet hen, at fedtskatten er afskaffet og at inflationen er meget lavere end sidste år. En forbrugertillid i minus viser, at forbrugerne fortsat er bekymrede. Niveauet for forbrugertilliden svarer faktisk til et svagt fald i forbruget. Forbruget vil dog formentlig ikke falde i 2013, for skattelettelserne kan dårligt undgå at blive omsat i stigende forbrug i et eller andet omfang. Men det er klart, at et rigtigt forbrugsopsving ikke venter lige om hjørnet.

Renter

I dag lyder startskuddet nok engang til næste runde af rentetilpasningsauktionerne – denne gang med lån, der skal have fastsat ny rente pr. 1. april. Det drejer sig om lån for i omegnen af 230 mia. kroner, der skal på auktion – og dermed cirka halv størrelse af den store kongeauktion op til årsskiftet. Låntagerne har på de kommende ugers auktioner udsigt til en meget beskeden rentestigning sammenlignet med renteniveauerne fra årsskiftet. Årsagen til de små rentestigninger skal findes i den økonomiske bedring der har fundet sted i euroområdet det seneste halve årstid. Det har mindsket risikoen for et eurosammenbrud, hvilket har fået investorerne til så småt at forlade den sikre danske havn, hvor de har haft parkeret deres penge under de europæiske stormvejr. Det lagde et pres på kronen i januar som gjorde, at Nationalbanken var nødt til at hæve renten en anelse, og det betyder altså nu også højere renter til boligejerne. Selvom renterne stiger en anelse, så er der imidlertid udsigt til de næstlaveste renter i auktionernes levetid.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER