Kirkegårdsgartneren vil kæmpe for at bevare gravsteder
26. februar 2013 - kl. 12:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Svend Erik og Camilla Christensen fra Elling tager kampen op mod voldsomme prisstigninger på kirkegårdene. Med deres nystartede firma tilbyder far og datter pleje af gravsteder til halv pris – uden at gå på kompromis med faglighed og kvalitet.
Det er blevet alt for dyrt at få passet et gravsted på de nordjyske kirkegårde, mener Svend Erik Christensen. Derfor har han sammen med sin datter Camilla etableret virksomheden Kirkegårdsgartneren.dk, der tilbyder stort set de samme ydelser som kirkerne, blot til en pris, der nærmer sig det halve i årlige udgifter til pleje og vedligehold af gravsteder.
Igennem næsten 20 år har Svend Erik Christensen arbejdet som kirkegårdsgraver, både i byen og på landet. Det har givet den 50-årige gartner et tæt indblik i, hvordan vi vælger at mindes vore afdøde.
Et flot eftermæle
– I mit arbejde på kirkegården oplever jeg dagligt betydningen af, at mennesker, der har mistet en nærtstående, har et sted at gå hen med deres sorg og et sted hvor de kan vise afdøde respekt i form af et gravsted, der står pænt og velholdt som et flot eftermæle, siger Svend Erik Christensen, der de seneste to et halvt år har været graver ved Skærum Kirke og før da i mange år var graver ved kirkegårdene i Frederikshavn.
– De sidste års prisstigninger har gjort, at flere har valgt plænegrave. Altså et gravsted på den fælles plæne, med en sten, der er nedfældet i græsset. Men hvis man ser på prisen, koster en kistegrav i plæne 25.000 kr. for det obligatoriske vedligehold i 25 år, og hvis man vil sikre sig en plads ved siden af sin kære skal der betales 35.000 kr. Her og nu. Dertil skal lægges erhvervelse af gravpladsen. Endvidere er der på mange kirkegårde regler, der kun tillader udsmykning til en vis grænse. Derfor mener jeg, at der er behov for et tilbud, der kan give folk en valgmulighed, siger den erfarne gartner.
En ekstra byrde
– Når jeg møder et par, der har mistet et barn, eller for den sags skyld en ældre enke eller enkemand, der ønsker et kistegravsted, som de og andre pårørende kan besøge i de næste mange år, så virker det helt urimeligt, at de skal igennem de spekulationer, som de seneste prisstigninger giver. Hvorfor skal de midt i en svær situation have dén byrde ekstra at tænke på, at de måske ikke har råd til det gravsted, de ønsker sig, spørger Svend Erik Christensen.
Selv tolker han de seneste års prisstigninger som et led i Kirkeministeriets målsætning om at skille kirkegårdsdriften fra selve kirken og kirkeskatten.
– Det afspejles også i, at alle gravere i deres ansættelse er pålagt – i forbindelse med sammenlægning af sogne – at skulle kunne arbejde på flere kirkegårde. Derfor er traditionen med en graver på hver kirkegård også på vej væk, siger Svend Erik Christensen.
Da han i december sidste år blev præsenteret for de nye prislister, satte han sig ned og regnede på det. Han kom frem til to resultater: Dels, at de nye priser vil komme til at koste arbejdspladser. For når flere vælger kistegravstederne fra, bliver der mindre at lave for kirkegårdsgraverne. Allerede i 2011 oplevede Svend Erik selv, at hans stilling i Skærum blev sat ned til 75 procent. Dels konstaterede han, at han selv ville kunne gøre det tilsvarende arbejde langt billigere.
Tilfredse kunder
– Så i stedet for at give op, har vi valgt at starte en virksomhed, der kan tilbyde ydelser, der kan dække de behov, folk kan have vedrørende deres gravsted om for eksempel renholdelse eller granpyntning, fortæller Svend Erik Christensen.
I forvejen har Svend Erik fra sin virksomhed Pilegartneren igennem en årrække leveret blomsterdekorationer og kirkegårdspynt til flere lokale supermarkeder, så beslutningen om at etablere endnu en virksomhed var ikke svær. Sammen med sin 20-årige datter Camilla tegnede han i begyndelsen af året et interessentskab, og efter de indledende forberedelser, blandt andet med at få lavet en hjemmeside, er de nu klar til at tilbyde deres ydelser over hele det nuværende Frederikshavn Provsti, som dækker fra Skagen til Lyngså samt udenfor provstiet i Sindal, Lendum, Hørmested, Mosbjerg og Tolne.
– Det vigtigste for os er tilfredse kunder, og for at kunne leve op til det, har vi valgt at begrænse os geografisk. For mange kilometer på landevejen vil også gøre vore ydelser dyrere, forklarer Svend Erik. Derfor vil der også i år være et loft på granpyntning, hvor vi ikke tager imod flere end 300 aftaler, forklarer Svend Erik Christensen.
Hans prisliste er typisk 30-40 procent og helt op imod 50 procent lavere end kirkegårdenes.
Et familiefirma
For Svend Erik og Camilla er det ikke et mål, at Kirkegårdsgartneren skal have mange ansatte og en kæmpe omsætning.
– Målet er et familieforetagende, som i begyndelsen består af os to, og hvis der viser sig behov for det, kan min hustru og Camillas mor, Anni, træde ind i selskabet. Det er en del af målsætningen, at vi ikke skal være større, end at vi stadig kan bevare den tætte kundekontakt og kan magte at levere den kvalitet, som folk forventer, understreger Svend Erik Christensen.
Han har efter aftale valgt at beholde sit nuværende arbejde, og Camilla, der har afsluttet en Hf-eksamen og et 12 ugers HGS-forløb på handelsskolen, skal i første omgang indgå i virksomheden med kontorarbejde og være under oplæring i vedligeholdelse af gravsteder.
Helt fremmed er det ikke for Camilla, der er vokset op med en far, der hvert år op mod jul befandt sig i værkstedet de fleste af døgnets vågne timer for at binde blomsterdekorationer til butikkerne. Både hun og lillesøster Charlotte på 15 år har hjulpet til med såvel dekorationerne som alt det andet, den driftige familie igennem årene har kastet sig over på landejendommen i Ø. Holmen mellem Elling og Kvissel – lige fra jordbær- og kartoffelavl til dyrkning af pil. Svend Erik var i flere år underviser ved FOF i pileflet, og dyrker hver sommer afskårne blomster til flere butikker.
Heller ikke det at skulle møde nye mennesker er noget, der afskrækker Camilla, som tidligere havde planer om at blive pædagog eller lægesekretær. Det er hun gået væk fra, men fællesnævneren er stadig noget med mennesker.
– Og det er det jo også, når man er kirkegårdsgartner. Så nu skal jeg lære at blive lige så hurtig og dygtig som min far til at binde en dekoration og granpynte en grav, siger Camilla med et smil.
Lillesøster Charlotte har som den eneste andre planer. Hun vil gerne være kok eller konditor.
– Og det er jo også et godt håndværk, selv om det ikke har så meget med gartnerfaget at gøre, siger Svend Erik Christensen med et lunt smil.
FAKTA OM KIRKEGÅRDSGARTNEREN
- Virksomheden Kirkegårdsgartneren.dk drives som et interessentskab med Svend Erik Christensen og datteren Camilla Christensen som interessenter
- Svend Erik Christensen, 50 år, er udlært gartner fra Beder Gartnerskole (nu Jordbrugets UdannelsesCenter Århus) i 1982
- Camilla, 20 år, har en Hf-eksamen samt handelsskolens HGS-forløb
- Ved siden af Kirkegårdsgartneren.dk driver Svend Erik også virksomheden Pilegartneren, der leverer blomsterdekorationer til flere lokale supermarkeder
- Som en særlig service tilbyder Kirkegårdsgartneren at tage et billede af det pyntede gravsted og sende som e-mail til pårørende, der bor langt væk. Dette er med i prisen
- Som et eksempel på prisforskellen på gravstedspleje kan en kistegrav med to kister i folkekirken koste 2652 kr. om året at vedligeholde. Kirkegårdsgartnerens pris for den samme ydelse er 1600 kr. På 25 år giver det en pris på hhv. 66.300 kr. og 40.000 kr. Dertil kommer erhvervelse af gravstedet
- En aftale om vedligehold og rengøring af et gravsted omfatter algerens af sten/monumenter en gang om foråret samt lugning, rengøring indsamling af visne blomster og buketter og tilsyn med gravstedet, alt sammen hver 14. dag i perioden fra 1. april til 1. november. Dertil kommer udplantning af forårsblomster, som er stedmoder i blå nuancer, inden påske, og sommerblomster, som er isbegonia, fra cirka maj-juni. Om vinteren pyntes gravstedet med gran.
9 kommentarer til “Kirkegårdsgartneren vil kæmpe for at bevare gravsteder” under annoncerne.
Kan ikke forstå at du stadig kan få lov til at arbejde på en kirkegård, da du prøver at tage kunder fra din nuværende arbejdsgiver.også ligefrem går på tv med det, menighedsrådet må da sove godt og grundig i timen.
Hilsen CJ.
Helt fint med konkurence, jeg håber at S.E.Christensen kan få en fornuftig forretning ad af det. Jeg har også svært ved at forstå at det skal koste så mange penge, med tanke på de mange penge vi betaler i kirkeskat.
Hej
Nu er det bare sådan at kirkeskatten ikke bruges til at vedligeholde kirkegårde og gravsteder eller begravelse.
Og kirkegårdene tjener ikke penge, de kræver kun det det koster at vedligeholde gravstederne og ikke en krone mere, men hvis det er fordyrt så kan man jo få en flok polakker eller rumæner til at passe gravstederne.
Hilsen cj
Jeg synes at det er helt i orden med lidt konkurrence på området og det står jo folk helt frit for at vælge hvem de ønsker skal passe et gravsted.
Fordelen ved et lokalt firma er jo at det måske på længere sigt kan skabe et par lokale arbejdspladser og at indtjeningen bliver i det lokale område. Ved et lokalt firma er det jo også muligt for de pårørende at aftale individuelle løsninger fremfor at skulle vælge en pakkeløsning, som vi jo nu er nødt til ved at vælge den lokale kirkegårds løsning.
Ikke helt rigtigt, kirkeskatten bruges bl.a. til at vedligeholde kirker og kirkegårde iflg. Folkekirken.dk Men når en privat gartner kan tilbyde arbejdet med at pynte og vedligeholde gravsteder, billigere end kirkegårdsgartnerne kan, så er de for dyre og så bør man måske se på omkostningerne.
Folkekirken.dk
Kirkeskat er et medlemsbidrag du betaler, når du er medlem af folkekirken. Du betaler dog kun skatten, hvis du samtidig er skattepligtig i Danmark.
Medlem af folkekirken bliver du ved at blive døbt i folkekirken, eller hvis du er døbt i en anden kristen kirke og derefter melder dig ind i folkekirken.
I 2011 forventer kirkeministeriet at folkekirkens medlemmer tilsammen betaler ca. 5,9 mia. kr. i kirkeskat. Medlemmerne skal i gennemsnit betale 0,89 % af deres skattepligtige indkomst i kirkeskat.
Kirkeskatten sikrer, at der hver søndag bliver afholdt gudstjeneste i lokale kirker over hele landet. Kirken har derudover en række kerneydelser i form af tilbud om dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.
Er du medlem af folkekirken kan du også gratis kan fejre bryllup, og blive begravet eller bisat fra kirken. I den forbindelsen står præsten til rådighed til en personlig samtale i forbindelse med ritualerne.
Da folkekirken er en demokratisk styret institution, har du som medlem stemmeret og kan stille op til menighedsrådsvalg. Hvis du sidder i menighedsrådet, kan du få indflydelse på lokale aktiviteter og du er med til at vælge sognets præst og stiftets biskop.
Derudover er der en række andre ting, som medlemmer af folkekirken understøtter via kirkeskatten:
1. Via kirkeskatten bidrager du til, at folkekirken kan udføre socialt arbejde.
2. Via kirkeskatten bidrager du til et levende kirke- og kulturliv i hele landet.
3. Via kirkeskatten bidrager du til vedligeholdelse af kirker og kirkegårde.
4. Via kirkeskatten bidrager du til, at børn og unge bliver undervist i den kristne tro og kulturarv
5. Via kirkeskatten bidrager du til præsternes løn.
6. Under ophold i udlandet bibeholder man sit medlemskab.
Steen, det er så heller ikke helt rigtigt, prøv at læse det her.http://www.nordjyske.dk/nyheder/paaroerende-skal-betale-udgifterne-til-gravstedet/50916d4a-3fb1-4dc1-9e8e-f756b77c31ab/4/1513
hilsen chr.
Christian, jeg erkender at din henvisning er lidt forskellig fra den jeg henviste til, Folkekirken dk. Men det ændre ikke ved, at når en privat gartner kan udføre arbejdet 30 – 40 % billigere, så er folkekirken for dyr og så er der nogle omkostninger der bør kigges på
Hilsen
Steen
Lad dog den folkekirke blive udstødt fra staten, det er den dyreste forening at være medlem af, og den der bliver brugt af færrest medlemmer
Selvfølgelig er det i orden at der er en alternativ leverandør. Kan det skabe arbejdspladser er det også fint. Jeg skal dog nok være den første til at erkende, at det nok snarer “flytter” arbejdspladser fra en leverandør til en anden. Men hvor stort er det så lige Elling-firmaet ønsker at være, der står jo klart, at det skal være et lille familieforetagende uden mange ansatte. Så mon der er noget der ligner en reel trussel for kirken / menighedsrådet i det? Det tvivler jeg på.
Kirken skal “have det til at løbe rundt”, men mon ikke der også tjenes lidt ekstra til bygninger og maskineri.
Kan en privat person med sit eget firma gøre det billigere, så er det da kun fint.
Er menighedsrådet / kirken utilfreds, kan de jo leje ham til at udføre arbejdet, så slipper de helt for at bekymre sig om det.