
Ordet er frit: Møllerne ved Donsted?
25. februar 2013 - kl. 0:29 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I 2003 var jeg på udkik efter en ejendom på landet. Den skulle ligge naturskønt, fredeligt og byde på mulighed for hestehold. Jeg var langt omkring, såvel syd som nord for fjorden, for at finde den rigtige ejendom. Jeg fandt min ejendom – lige op ad Hytten Skov, oppe på åsen øst for Dybvad. Udsigten mod syd er uovertruffet, og jeg kan se både 10 og 20 km i ubrudt linje mod Jyske Ås. Mod nord ser jeg ind over Sæby og helt til Frederikshavn. Ejendommen byder på alle de kvaliteter, man kan ønske sig af en ejendom i det åbne land, og jeg sætter stor pris på at bo her.
De planlagte vindmøller ved Donsted ligger knap halvanden kilometer syd for min ejendom. Havde de 130 m høje møller stået der i 2003, havde jeg næppe købt ejendommen. Generne ved det brudte udsyn, den vedvarende lavfrekvente støj, samt lysglimt fra de roterende møllevinger, havde vejet tungt i mit valg af ejendom. Jeg havde fortsat min søgning, og havde ikke bosat mig i det naturskønne område øst for Dybvad – mellem skov og bakker.
Jeg bruger mig selv som eksempel til at vise, at de planlagte vindmøller ved Donsted vil forringe livskvaliteten i lokalområdet. Kvaliteten vil blive forringet for mig, der bor 1½ km fra møllerne, men så sandelig også for mine naboer, der bor meget tættere på møllerne. Nogle så tæt som 500 m. Deres liv vil blive stærk påvirket af møllerne. Møllerne vil dominere deres nærmiljø med evig støj, lysglimt, og en viden om, at det naturskønne område de engang boede i, ikke længere er hvad det har været. Deres dagligdag bliver domineret af en utryghed og usikkerhed om, hvilke sundhedsskader der kunne være forbundet med for eksempel den lavfrekvente støj som ingen kan høre.
Hvad er så alternativet? Skal vi ikke have vindmøllestrøm og grøn energi? Jo da, selvfølgelig skal vi det. Men ikke med de omkostninger, som lokalområdet udsættes for. 130 m høje vindmøller hører ikke til tæt på beboelse. De skal placeres i ubeboede områder, eller helst på havet. Hvor der i øvrigt er væsentligt mere energi til rådighed end i det kupperede og naturskønne terræn ved Donsted.
Jes Vollertsen
Professor i Miljøteknologi
Løgtvedvej 21, Dybvad
2 kommentarer til “Ordet er frit: Møllerne ved Donsted?” under annoncerne.
Lidt ud “”klip klip”” om visualiseringer og vindmøller.
citater fra mail fra ens.dk.
”
Der stilles ikke i lovgivningen krav om, hvilken metode man skal bruge til at beskrive den landskabelige påvirkning fra f.eks. vindmøller i en VVM-redegørelse, men det er almindelig praksis, at der udføres visualiseringer fra udvalgte standpunkter, og man har som borger mulighed for i foroffentlighedsfasen at stille forslag om, hvilke standpunkter der bør visualiseres fra. Visualiseringer er således et hjælpemiddel til at skabe forståelse og oplevelse af et anlægs forventede påvirkning af omgivelserne. Såfremt der faktisk foretages en visualisering i forbindelse med en VVM-redegørelse, skal den være korrekt udført indenfor den usikkerhed, som teknikken muliggør.
”
…Så alle kan vist bede om at få “standpunkter” forskellige steder.
og lidt længere nede i mailen..
”
Den software (klip ud “firma navn” klip ud slut), som altovervejende anvendes til visualiseringer af vindmøller herhjemme, er udviklet specifikt til formålet og kan uden større ekstra udgifter også anvendes til at udarbejde animationer af vindmøllernes rotation på baggrund af visualiseringerne.
Kommunerne har således gode muligheder for, med eksisterende værktøjer, at rekvirere animationer af vindmøllernes rotation for de visualiseringer der udarbejdes til VVM-redegørelsen, og anvende disse på hjemmesider, i præsentationer på borgermøder m.v.
…. Det gælder vist vindmøller på både vand og land… (kystnære møller ved Sæby)..
måske kommunen kan vise “vindmøllernes rotation” på kommunens hjemmeside ???
Godt valg
Vindmøller var flere gange til debat under byrådsmødet d. 18 sep. (Hør evt. lydfil om nogle dage) Der var spørgsmål og svar vedr. Donsted og Gårdbogård Sø og de måske kommende kystnære møller udfor Sæby by, var også i fokus.
Om vindmøller er bedre at satse på end energieffektiviseringer stiller Danfoss chef spørgsmål ved. (En vurdering vi måske også lokalt bør vurdere på) se link
http://ing.dk/artikel/danfoss-chef-sats-paa-effektivisering-frem-vindmoeller-161576
Et spørgsmål kunne være, vil vi ikke hellere isolere og energieffektivisere end ødelægge vores udsigt og lokalmiljø de næste 30 år, som vindmøller nok holder ?
Det handler om havudsigten ud for Sæby, og land områderne ved Donsted og Gårdbogård sø mv. Her er et link vedr. Gårdbogård sø.
http://www.nordjyske.dk/nyheder/frederikshavn/nabo-til-gaardbogaard-soe-vil-have-en-afklaring/ce3175fb-205a-44b4-8f27-f7eeedbb7f29/6/1519
Godt valg