Kom og sig nej til skifergas – og ja til vedvarende energi

Kom og sig nej til skifergas – og ja til vedvarende energi

22. februar 2013 - kl. 9:02 - af

Redaktionen har modtaget nedenstående indlæg fra Vendsyssel Energi- og Miljøforening.

Et samarbejde mellem modstandere af skifergas inviterer med sang, taler og musik til byrådsmøde den 27. februar foran rådhuset i Frederikshavn. Her vil skuespiller Ulla Henningsen aflevere de mange indsamlede underskrifter mod skifergas til borgmester Lars Møller.

Anledningen er, at Frederikshavn Byråd skal tage stilling til ansøgningen fra det franske energiselskab Total om at igangsætte en efterforskningsboring med henblik på at udvinde skifergas på Ovnstrupvej ved Dybvad.

På pladsen foran rådhuset vil der fra kl. 17.30 være taler af folketingsmedlem Per Clausen fra Enhedslisten, Eigil Torp Olesen fra Danmarks Naturfredningsforening og Tannie Nyboe fra Skifergas Nej Tak. Musikken leveres af Ole Hvarre og Ole Bach.

Et snævert flertal i Frederikshavn Byråd sendte sidste år en opfordring til klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard om at genoverveje beslutningen om at udvinde skifergas i Vendsyssel. Martin Lidegaard har efterfølgende svaret, at han ikke vil indstille skifergasprojektet, før det vides om der er skifergas i undergrunden. Dette synspunkt mener initiativtagerne bag underskriftindsamlingen, at byrådsflertallet bør forholde sig til.

Vælger byrådet at sige nej til efterforskningsboringen ved Dybvad, medvirker politikerne til at sende beslutningen tilbage til klima- og energiministeren igen. Det betyder, at regeringen selv skal handle, hvis de ønsker at få gassen op. Beslutningen vil desuden medvirke til, at skifergas kommer på Folketingets dagsorden, hvilket er godt for demokratiet og den fremtidige debat i Danmark.

Vælger byrådet at godkende efterforskningsboringen den 27. februar, bliver en efterfølgende udvinding af naturgas i skiferlagene dybt i undergrunden svær at afvise.

Med opfordringen om at komme og sige nej til skifergas – og ja til vedvarende energi, ser Vendsyssel Energi- og Miljøforening, Skifergas Nej Tak, Enhedslisten, Danmarks Naturfredningsforening samt Voerå Sportfiskerforening frem til at mange af dem der har skrevet under mod skifergas i Frederikshavn Kommune, møder op for at fortælle byrådet, at de bør sende den ”varme kartoffel” tilbage til minister og Folketing.

3 kommentarer til “Kom og sig nej til skifergas – og ja til vedvarende energi” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Kom og sig nej til skifergas – og ja til vedvarende energi”

  • Citat:
    “Total kommer til Danmark for at suge milliarder og atter milliarder af kroner op af undergrunden, lige som de gør med gasudvinding i Polen, Kina, USA, Argentina og Australien”.

    – Ikke for at gavne vores lille land..! Nej…vi er derfor selv nødt til at mod-arbejde dette vanvid..!

    Ellers er der bare tilbage, at sige godnat og sov godt til beboerne i Dybvad…(!)

    ———————————————————————————————-

    Klik på linket herunder, og du vil forstå, hvor vigtigt det er, at bremse dette vanvittige chancespil fra kommunen’s side:

    http://naturblog.dk/tag/skifergas/

    – Uanset hvad man mener som byråds-politiker…bør dette selvfølgelig IKKE være op til den enkelte, eller de få politikere…

    – Men SKAL behandles på højeste plan, (Folketinget)..

    ——————————————————————————————–

    (Lånt fra NaturBlog.dk:

    ‘Man burde sende alle beslutningstagere på en “overview-rejse”,
    efterfulgt af et år med fattigdom, sult, nød og elendighed,
    langt, langt væk fra hverdagens trygge luksustilværelse…

    Mon ikke, der så ville være færre krige, mindre fattigdom, grådighed og ødelæggelse af vores smukke og sårbare hjem…det eneste, vi har…Jorden..?’)

    ——————————————————————————————————-

    Hilsen fra en bekymret borger (valgstemme/underskrift)

    MØD OP TIL DEMONSTRATION FORAN RÅDHUSET I FREDERIKSHAVN, ONSDAG D. 27.FEBRUAR 2013, HVIS DU VIL VÆRNE OM DIN OG DINE BØRN’S FREMTID..

  • Mette Gregersen

    Jeg læser mange indlæg her på siden og må sige, dem jeg respekterer mest , er dem med deres rigtige navne. Så Lene / Blomsten/ stifter af Liste H….osv… underskriv dine indlæg med dit navn hvis du vil have jeg skal interessere mig 🙂

  • Peter Jæger Christensen

    Jeg er helt enig i at man bør tilkendegive hem man er, når man skriver et indlæg/kommentar.

    Men hvad er problemet lige her? Lene/ Blomsten/ stifter af liste H…osv.. er da en fotræffelig identifikation af sig selv. Jeg ville ikke ane hvem vedkommende var ved navns nævnelse.
    Vh.
    Peter Jæger Hellum Christensen

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kom og sig nej til skifergas – og ja til vedvarende energi' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER