
150 børn på skøjter med Nordjyske Bank
21. februar 2013 - kl. 9:17 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Onsdag d. 20. februar, inviterede Nordjyske Bank kunder mellem 10 og 12 år ud at stå på skøjter i Iscenter Nord i Frederikshavn.
Over 150 børn fra hele Vendsyssel og deres forældre havde tilmeldt sig det gratis arrangement, hvor Nordjyske Bank også havde inviteret spillerne fra Frederikshavn White Hawks.
Mens børnene skøjtede på isen til god musik og flot lysshow, bød Nordjyske Bank forældrene på en kop kaffe eller the i cafeteriet, og herfra var der god udsigt til isen og alle de glade børn. Flere af børnene havde deres egne skøjter med, mens resten kunne låne skøjter gratis.
Efter ca. en halv times skøjtning løb spillerne fra White Hawks på isen til stor glæde for alle deres unge fans. Og mens musikken spillede videre, blev der blev skrevet autografer, taget billeder og givet gode skøjtetips til den store guldmedalje.
Nordjyske Banks medarbejdere stod klar i skøjteindleveringen, da arrangementet sluttede, og tog imod de udlånte skøjter fra trætte, men glade børn med røde kinder.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '150 børn på skøjter med Nordjyske Bank ' til en bekendt