
Lidl har fundet hestekød i pastaret…
19. februar 2013 - kl. 0:29 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Der er fundet spor af hestekød i pasta-færdigretten “Combino” Penne Bolognese fra producenten “Copack”. Det oplyser supermarkedskæden Lidl.
Lidl oplyser, at de har fulgt mediedækningen og den sidste uges debat om hestekød i madvarer, og derfor har kæden allerede i sidste uge, valgt at lave analyser af deres oksekødsprodukter.
Analysen viste, at pastaretten ikke var, hvad den udgav sig for, og derfor har kæden valgt at trække produktet ud af handlen, mens der laves yderligere undersøgelser.
Lidl understreger, at det ikke er sundhedsfarligt at spise produktet, men de tilbyder, at man kan tilbagelevere produktet og få pengene retur, hvis man har købt “Combino” Penne Bolognese i Lidl inden for de seneste dag.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lidl har fundet hestekød i pastaret...' til en bekendt