Sæby Apotek informerer om ernæring

17. februar 2013 - kl. 8:38 - af

Langt de fleste af os får den næring vi har brug for, for at leve godt og virksomt, nogen får endda mere end rigeligt. Det er bare ikke alle der er så heldige. Når man er syg eller med alderdommen bliver mere skrøbelig og måske mister appetitten, har man ekstra behov for ”noget at leve af.” Ind imellem kan det være nok at lave god energirig mad der lokker appetitten og smagsløgene, her skal man ikke læse slankekogebøger, men lytte til Brødrene Prices motto om ”Rigeligt smør.” Andre gange er det nødvendigt med ekstra hjælp for enten at holde vægten eller ligefrem erstatte det tabte.

Når appetitten er lille, kan man supplere den almindelige kost med særlige ernæringsdrikke, eller ernæringsdrikkene kan træde i stedet for den almindelige kost, da de indeholder alle de vitaminer, mineraler, fedtsyrer, proteiner og kulhydrater man har brug for, for at kroppen fungerer bedst.

Er man syg har man særligt brug for energi. Kroppen bruger ekstra meget energi for at blive rask igen, samtidig med at man ofte mister appetitten. De fleste af os kender til at have tabt et par kilo efter en influenza, men vi tager dem hurtigt på igen når influenzaen er overstået. Er man syg i længere tid, eller fået foretaget en operation, er det nødvendigt med ekstra næring, det kan være meget vanskeligt at opnå en vægtøgning med sin almindelige kost, selv hvis man er opmærksom på at indtage særlig energirig kost. De medicinske ernæringsdrikke giver den ekstra næring man har brug for, for at komme på højkant igen.

Hvis man bruger ernæringsdrikke, men ikke tager på, er det er tegn på at man ikke får nok ernæring. For at tage et kilo på om ugen, skal man ud over sin almindelige kost indtage 3 flasker ernæringsdrik om dagen. Det kan være nødvendigt at øge denne mængde, hvis man spiser meget lidt. En flaske højenergi ernæringsdrik har samme mængde næring som en mellem tallerken aftensmad.

Ernæringsdrikke er baseret på mælkeprotein. Det er den allerbedste kilde til energi og protein, samtidig med at mælkens gode smag bibeholdes.
Ernæringsdrikkene er glutenfri, og indeholder kun en lille mængde laktose. Er man komælksallergiker, kan man desværre ikke bruge disse produkter, men laktoseintolerante har sjældent problemer.

Der findes mælkeagtige ernæringsdrikke, der kan minde lidt om milkshakes og juiceagtige ernæringsdrikke der minder om saft eller juice. Mælkedrikkene kan helt erstatte almindelig kost, mens de juiceagtige kun kan bruges som supplement til øvrig ernæring.

I næste uge fortæller vi om hvordan man kan få ernæringsdrikkene til at blive mere indbydende kost.
Har du brug for rådgivning om god ernæring og dit ernæringsbehov, er du meget velkommen på apoteket.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Apotek informerer om ernæring' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER