
Erann DD starter forårstour på Frank’s i Sæby
11. februar 2013 - kl. 13:18 - af Henrik Christensen
Snart kan man opleve hele to forrygende aftener med Erann DD & band på Frank´s Restaurant. Det sker fredag den 15. marts og lørdag den 16. marts, når hele Danmarks soulman ligger vejen forbi Sæby.
Erann DD er, uden tvivl, en af de mest charmerende sangere, vi har i Danmark, og han forstår altid at give publikum en oplevelse af de helt store med et musikalsk repertoire, der efterhånden er ved at være ubegrænset.
Den 7. maj 2012 udgav Erann DD – 20 år efter at det første Zapp Zapp album udkom, – et nyt album ”Greatest Hits” – et opsamlingsalbum med alle de største hits fra hele sin karriere. 19 sange fra Zapp Zapp, Drori-Hansen Furniture og solokarrieren.
Track listen tæller bl.a. hits som: “Still Believing”, “When You’re Around”, “Didn’t I Tell You, That I Love You”, “You Better Believe”, “When You Hold Me” og “Hjertet Ser” med Karen Busck.
Der er også blevet plads til nyt på opsamlingen med sangen ”Change Change Change”, der har masser af motown soul-flavour.
Erann DD har udgivet 8 studiealbums, optrådt på næsten alle landets spillesteder og festivaler, toppet og slået rekorder på de danske hitlister, skrevet den officielle sang til Frederik & Marys bryllup, og sidste år deltog han sammen med bl.a. Jokeren og Lars H.U.G i første udgave af ”Toppen af poppen” på TV2.
Aftenerne på Frank’s starter kl. 18 med 3 lækre Nordjyske retter mad, efterfulgt af koncert.
Billetter købes i restauranten, og har du ikke lige har mulighed for at komme forbi, så ring på tlf. 9846 2222.
En kommentar til “Erann DD starter forårstour på Frank’s i Sæby” under annoncerne.
GÅ IKKE GLIP AF EN AF DISSE TO FANTASTISKE AFTENER. ERANN DD ER EN AF DANMARKS ABSOLUT STØRSTE SANGER
DET BLIVER IKKE BEDRE 😀