Læs denne uges Finansbarometer lige her

6. februar 2013 - kl. 0:30 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhængig analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Lang tid før ledigheden falder

Danmark

I december sidste år faldt ledigheden med omkring 400 personer. Det var anden måned i træk, at ledigheden faldt, og der er nu 500 færre ledige sammenlignet med oktober. Det er selvfølgelig glædeligt, at der er blevet færre ledige, men i realiteten er der tale om et meget lille fald, når man tænker på, at der i øjeblikket er omkring 163.500 ledige i Danmark. Ser man bort fra små månedlige stigninger og fald, så har antallet af ledige ligget nogenlunde stabilt over det seneste halve års tid. Sammenlignes tallet for december sidste år med antallet af ledige ved årets begyndelsen, så viser den, at ledighedskøen faktisk voksede med omkring 3.000 personer i løbet af hele sidste år. Den voksende ledighed skyldes, at der er færre i beskæftigelse, hvilket igen er en konsekvens af den svage økonomiske situation Danmark befinder sig i. I 2012 skrumpede dansk økonomi, og i sådan en situation vil virksomhederne skære i antallet af ansatte, hvilket så vil resultere i stigende ledighed. I år vil dansk økonomi formentlig vokse igen, men væksten vil formentlig ikke blive høj nok til at skabe nye arbejdspladser – snarere tværtimod. Ledigheden kan meget vel stige yderligere i år. Næste år er det umiddelbart forventningen, at den økonomiske vækst vil løfte sig yderligere en smule, men formodentlig kun nok til at sikre status quo på arbejdsmarkedet. Det kan således være, at der skal stå 2015 i kalenderen før der kommer vækst i beskæftigelsen og et grundlag for lavere ledighed. Men selv ikke i en situation, hvor beskæftigelsen vokser, er det givet, at ledigheden vil falde. Der er nemlig i Danmark en stor reserve udenfor arbejdsstyrken som er klar til at træde ind på arbejdsmarkedet, når efterspørgslen efter arbejdskraft begynder at vokse. Det dækker særligt over gruppen af studerende som er vokset stødt de seneste år. Hvis en øget beskæftigelse alene bliver dækket af studerende der forlader studierne og træder ind på arbejdsmarkedet, så vil det ikke give anledning sende ledigheden nedad. Der kan altså godt gå lang tid før ledigheden begynder at falde for alvor.

Renter

Nationalbanken hævede i januar renten med 0,10 procentpoint. I øjeblikket spekuleres der i, hvornår den kan finde på at hæve renten yderligere. I den forbindelse er det vigtigt at holde øje med kronekursen. Nationalbanken sigter efter at holde kronen stabil overfor euroen omkring en centralparitet på 746,038. Når kronekursen ligger over dette niveau, så vil Nationalbanken først intervenere i valutamarkedet og købe danske kroner for dermed at øge efterspørgslen efter kroner og lette presset på kronekursen. Er en intervention for omkring 5-15mia. kroner ikke tilstrækkeligt, så vil Nationalbanken hæve renten, som den gjorde i januar. I øjeblikket ligger kronekursen overfor euroen omkring centralpariteten. Nationalbanken kan altså meget vel blive nødt til at intervenere i valutamarkedet igen og måske endda blive nødt til at hæve renten yderligere. Det er pt. forventningen i de finansielle markeder, at Nationalbanken vil hæve renten med sammenlagt 0,3-0,4 procentpoint i løbet af 2013. Dette afhænger dog meget af, hvordan økonomien i euroområdet udvikler sig. Bliver den ved med at klare sig godt, så kan det vel vise sig, at de finansielle markeder får ret. Under alle omstændigheder venter der allerhøjest en lille rentestigning, som godt nok vil betyde en anelse højere renter for blandt andet boligejerne, men det er dog vigtigt at huske på, at baggrunden for rentestigningen er, at de økonomiske udsigter er blevet lysere.