Tidligere præstefrue holdt foredrag…

2. februar 2013 - kl. 0:12 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Den norske accent lod sig ikke fornægte og skinnede igennem, da tidligere præstefrue Beate Højland holdt foredrag i Lyngså kirkehus med udgang i sin bog ”Tro, håb og havregrød.”
Beate Højland er født i Kristianssand i Norge 14. september 1925. Trods sin høje alder er det en frisk og veltalende dame, der stod op, under det timelange foredrag for de 55 fremmødte.
Sognepræst Helge Morre Pedersen fortalte inden foredraget, om hvem Beate Højland er, og tilhørerne fik også at vide, hun ikke bare er tidligere præstefrue, men også forfatter og salmedigter. Blandt andet har hun skrevet salmen ”Oh kom, oh kom Emanuel”, der kan findes i salmebogen som nummer 74. Salmedigteren, der er cand. phil. i engelsk, har brugt en engelsk salme som udgangspunkt og oversat den.

Beate Højland indledte sit levende foredrag med sin vidunderlige barndom, som den yngste i en børneflok på 6. Barndommen huskedes mest som sommer og med et rosenrødt skær. Faderen var præst ved en kirke i Bergen, der kunne rumme 2000 mennesker, men den var langt fra fyldt hver gang til gudstjenesterne. Nordmændene er ikke så gode til det med kirker, men bedre til at gå til møder mente hun.

Da anden verdenskrig satte ind 8. maj 1940, blev alt vendt på hovedet. Idyllen ændrede sig fra legebarn til, hvor det hele var uvirkeligt. Fly med hagekors fløj rundt i dalen, og antiluftsskyts buldrede løs blot 40 meter højere oppe på fjeldet. Intet var som før, og allerede ret tidligt blev hun involveret i modstandsbevægelsen, hvor hun blandt andet var redaktør af bladet ”Set og Hørt”, der kan ses på biblioteket i Bergen, selv den dag i dag. Her fortalte hun om besværligheder på grund af alt blev censureret, og radioer blev inddraget, men alligevel lykkedes det at have en radio gemt i et pulterkammer inde bag en væg, hvor en strikkepind fungerede som jord- og antenneledning.
Beate Højlands far var blandt de 97½ % norske præster, der nedlagde embedet i protest mod Quisling-regeringen. For denne handling var der dødsstraf, men der skete heldigvis intet i den retning, men der blev iværksat en hel del andre foranstaltninger, som kunne genere præsterne, som også nægtede at modtage løn. Folket stak penge i lommerne på præsterne, og på denne måde overlevede præstefamilierne.

Præstefruen kom også ind på præsteparrets tid i København og på Færøerne, hvor det blev til 8 dejlige år. En stor glæde var det på lille udsted Nordre Strømø, da kong Frederik og dronning Ingrid samt de to ældste prinsesser kom på besøg i 1958. Inden regentparret besøgte øen, var der blevet opstillet en mindesten for de 7 mænd fra bygden, der var med Hans Hedtoft, da den sank ud for Kap Farvel i Sydgrønland efter at have sejlet på et isbjerg, i 1956. Regentparret besøgte mindestenen, og bagefter var der komsammen i præstegården og invitation til middag på kongeskibet ”Dannebrog”.
Foredragsholderen nåede slet ikke igennem alt, hvad hun gerne ville fortælle, men afsnittet om hvor hun blev alene som 45 årig med 7 børn, gjorde et større indtryk hos tilhørerne, så hvis den enkelte vil vide mere om Beate Højlands liv, må man besøge biblioteket og låne bogen ”Tro, håb og havregrød.”