Teknik og Miljø giver afslag i forbindelse med renovering

Teknik og Miljø giver afslag i forbindelse med renovering

2. februar 2013 - kl. 9:00 - af

Center for Teknik og Miljø har 12. december 2012 modtaget en ansøgning om dispensation fra bygningsreglementet 2010 og en ansøgning om dispensation fra lokalplanen.

I forbindelse med renovering og indretning af ejerlejligheder i ejendommen Vestergade 1, Sæby, søges der dispensation til indretning af en lejlighed i en del af ejendommens kælderplan.
Vestergade 1 har for nylig været anvendt til advokatkontor og ønskes nu af ny ejer ombygget til 4 ejerlejligheder. Til lejlighederne søges der samtidig om opførelse af 2 bygninger, som skal anvendes til carport/udhus.
I Bygningsreglementet 2010 findes generelle bestemmelser om indretning af boliger. Der står bl.a. at gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge lavere end terrænet udenfor. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvet ligger over terrænet langs med mindst en vinduesvæg.

Bestemmelsen er indført i bygningsreglementet for at sikre tilfredsstillende indeklima i boligerne, men bestemmelsen gælder ikke for en anvendelse til erhverv.

Beboelsesrum er rum til længerevarende ophold og dækker dermed over fx værelser, opholdsstuer og spisestuer m.m. På grund af erfaring med dårlig indeklima i flere kælderboliger, håndhæver Center for Teknik og Miljø bestemmelsen restriktivt, og tillader kun beboelsesrum i kælderniveau, såfremt rummet har gulv over terræn langs med mindst en vinduesvæg.

I det ansøgte projekt ligger lejlighed 1 i kælderplan. Soveværelse, kontor/værelse samt spisestue ligger i denne lejlighed med gulvet ca. 0,88 m under terræn ved Vestergade. Indretning af beboelsesrum i denne del af kælderen kræver derfor dispensation.

I tilknytning til de nye lejligheder opføres der samtidig nye carporte/udhuse og eksisterende carport på ejendommen nedrives.
Ifølge lokalplanens bestemmelser skal taghældning for forhus og sidehuse være mellem 35º-50º. Såfremt carporte og lign. ikke kan ses fra offentlige gadearealer, er taghældningen fri. Den nye fritliggende carport på ejendommen bliver synlig fra Vestergade, og skal dermed udføres med en taghældning mellem 35º-50º.

Ifølge lokalplanens bestemmelser skal bygningssider fremstå som pudset eller vandskuret murværk eller som blank rød- eller gulstensmur. Tage på sidehuse, som er synlige fra offentligt vejareal, skal udføres med røde vingetegl, røde betontagsten eller natur- eller eternitskifer i
rød, grå eller sort.

Der søges dispensation til opførelse af en ny carport/udhusbygning med fladt tag, beklædt med tagpap og med en facadebeklædning som træbeklædning.

Ansøger oplyser i sin dispensationsansøgning at eksisterende carport på ejendommen er synlig fra offentligt vejareal og er udført med fladt tag med beklædning af tagpap.

Center for Teknik og Miljø bemærker, at den eksisterende carport på Vestergade 1 er opført før den nye lokalplan blev vedtaget, og det bemærkes yderligere, at lokalplanens bestemmelser omkring bygningernes ydre fremtræden er håndhævet restriktivt af hensyn til bevaring af centerområdets købstadskarakter.

Ejendommen Vestergade 1 ligger med nordfacaden og opholdsarealer mod Sæby å. Opførelse af carporte/udhuse på ejendommen kræver således dispensation fra åbeskyttelslinien omkring Sæby å. Idet terrænet ned mod åen er meget kuperet vil det i forbindelse med opførelse af nyt byggeri være nødvendigt at terrænregulere betydeligt.

Det vurderes således, at der skal foretages en naboorientering i sagen angående en overskridelse af højden på carporten i naboskel samt væsentlige terrænreguleringer på grunden.

Teknik og Miljø har indstillet, at der gives afslag til indretning af køkken og beboelsesrum i de dele af kælderplan, hvor gulvet ikke langs med mindst én vinduesvæg i rummet ligger over terrænet udenfor, samt at Center for Teknik og Miljø fremover bemyndiges til at meddele afslag i lignende sager. Der ud over meddeles afslag til opførelse af carport/udhus med fladt tag beklædt med tagpap og med facadebeklædning som træbeklædning.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Teknik og Miljø giver afslag i forbindelse med renovering' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER