Skrot er en meget værdifuld råvare…

Skrot er en meget værdifuld råvare…

31. januar 2013 - kl. 0:53 - af

Mange mennesker er slet ikke klar over, at de måske går glip af en mindre formue, når de afleverer deres gl. komfur, emhætte, gryder, dørgreb, cykler og meget andet til genbrugspladsen, men der er penge i ”skidtet”.

Hvis man i stedet afleverer sit gl. jern- og metalskråt hos Sæby Produkthandel får man penge for sine ting. Hvor meget afhænger af dagsprisen, og mange metaller er i høj kurs og der for, som mange sikkert ved, også attraktive for indbrudstyve.

Sæby Produkthandel på Jupitervej 13 i Sæby blev grundlagt i 1987 af Søren Berner. Den gang havde forretningen til på Knæverhedevej, men omkring år 2000 flyttede forretningen til den nuværende adresse, og 1. januar 2011 overtog Preben Madsen og hustruen Britta stedet.

Der er beskæftiget 4 personer udover Preben og Britta, og hele 2 lastbiler kører dagligt ud efter en eller anden form for skrot både hos private og hos virksomheder, men hvor bliver det af, når man kører det ud til Sæby Produkthandel?

Britta fortæller: ”Når vi får en vognfuld skrot hjem, skal det sorteres i de forskellige metaller – messing, kobber, jern osv., og så er der en rest tilbage, som vi kalder ”gl. slip”. Metallerne bliver solgt til både ind- og udland og bliver f.eks. transporteret videre til Frederikshavn, derfra til Odense og så videre ud i verden, hvor det bliver brugt til mange formål.

Vi tager os også af nedskæring af fabrikker, herunder levnedsmiddel, industri, maskin- og smedje værksteder, olietanke, staldinventar, siloer, skorstene og meget andet, lige som vi naturligvis også modtager gamle biler til skrot.

Så har man også mulighed for det, vi kalder ”pluk selv dele”, hvor vi sælger reservedele fra skadede og ophuggede biler, og det er der mange, både private og mekanikere der benytter sig af, men desværre har vi også en gang i mellem, nogle som klipper hul i hegnet og ikke betaler for den baglygte, de lige stod og manglede”.

Sæby Produkthandel har i dag sikret sig på alle mulige måder mod disse indbrud. De har opsat overvågning overalt, og alt metal af værdi er låst inde og alarmovervåget.

Forretningen er åben mandag til torsdag kl. 8 – 17, fredag kl. 8 – 15 og lørdag kl. 8 -12.

Britta slutter med at sige: ”Tjek nu lige det redskabsrum, inden det hele bare ukritisk ryger på lossepladsen, det kan være, der ligger en mindre formue”.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skrot er en meget værdifuld råvare...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER