
Vinsmagning en lørdag i Østervrå Hallen
29. januar 2013 - kl. 0:44 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
X i kalenderen: Lørdag eftermiddag den 16. marts.
Springteam Nordjylland og Supervin, Hjørring tilbyder lørdag den 16. marts et spændende arrangement med vinsmagning i Østervrå Hallen.
Deltagerne kan se frem til et eldorado af vine fra det meste af verdenen og dertil små lækre snacks lavet af Supervins slagter og kok.
For alle
Deltagerne behøver ikke at være vinkendere, blot have lyst til at få nye smagsoplevelser med vin i alle mulige afskygninger. I fire timer kan man slå sig løs i dette slaraffenland af vine, hvor det er muligt at stifte bekendtskab med så mange vine, som man kan overkomme. Fagfolk står klar på standende til at fortælle om de enkelte vine, og så vil der være ekstra gode tilbud denne dag.
Billetter
Billetsalget er allerede i fuld gang, og det foregår via internettet. På adressen www.supervin.dk kan der bestilles og betales for lige det antal billetter, der er brug for – og det til en meget favorabel pris.
Hurtig tilmelding giver også arrangørerne et godt overblik over antallet af deltagere, og det giver samtidig god tid til at tilrettelægge så bredt et sortiment af vine som muligt. Springteam Nordjylland har udsigt til at få del i overskuddet fra arrangementet til fordel for foreningens mange dygtige springgymnaster.
ÅB
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vinsmagning en lørdag i Østervrå Hallen' til en bekendt