AalborgUH kan nu forebygge kræft i spiserøret

24. januar 2013 - kl. 0:02 - af

Ny behandling på Aalborg Universitetshospital hjælper nordjyder, der er i risikozonen for at udvikle kræft i spiserøret – ved at bruge avanceret kikkertkirurgi til at varmebehandle de udsatte slimhinder.

Onsdag fik de første tre patienter HALO behandling på Aalborg Universitetshospital.

Behandlingen er kræftforebyggende og foregår ved, at man med avanceret udstyr kan varmebehandle uønskede celleforandringer i spiserøret. Derefter fjernes det varmebehandlede væv med kikkerten, så der i stedet kan dannes nyt væv uden celleforandringer.

Og der er god grund til at forebygge. Kræft i spiserøret er relativt set den hastigst voksende kræftform – hvert år konstateres ca. 500 nye tilfælde i Danmark, og dermed er der sket en seksdobling inden for de seneste 30 år. Samtidig er det en kræfttype med en høj dødelighed, fordi den ofte bliver opdaget for sent.

– Vores vestlige livsstil er en del af forklaringen på stigningen. Vi lever godt og bliver måske for tykke, og når det sker, risikerer vi, at noget af mavesyren bliver presset op i spiserøret. Syretilbageløbet kan omdanne slimhinden i spiserøret til tarmslimhinde – det såkaldte ”Barretts spiserør”– og hos de patienter oplever vi celleforandringer, siger specialeansvarlig overlæge Per Ejstrud, der er leder af Avanceret Endoskopi på Aalborg Universitetshospital.

Fantastisk med hele paletten
Per Ejstrud er derfor glad for fremover at kunne tilbyde HALO behandlingen i Aalborg.

For at blive klar til den nye opgave har han og resten af teamet kigget over skuldrene på kolleger i Aarhus og Düsseldorf og selv gennemført behandlingen på grise. Desuden var Francesca Rancati, der er Europas førende ekspert i behandlingen, fløjet op fra Italien for at overvære premieredagen.

– Det er fantastisk, at vi nu kan give nordjyderne hele paletten, når det gælder behandling af forandringer i spiserøret – både operation, kikkertoperation, kemoterapi og nu altså HALO behandling, siger Per Ejstrud.

Han forventer, at den forebyggende HALO behandling vil blive givet til 30-40 patienter årligt.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'AalborgUH kan nu forebygge kræft i spiserøret' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER