Sygehusdirektør på toppen stopper…

Sygehusdirektør på toppen stopper…

22. januar 2013 - kl. 8:32 - af

Sygehusdirektør Ingeborg Thusgaard stopper som sygehusdirektør på Sygehus Vendsyssel 1. september. Hun går på pension efter 36 år i Region Nordjylland.

Efterlader top moderne sygehus

Ingeborg Thusgaard, der er 65 år, har en lang karriere bag sig i Region Nordjylland. Hun har med stor succes stået i spidsen for flere sammenlægninger af sygehuse.
Først sammenlægningen af sygehusene i Frederikshavn og Skagen og senest sammenlægningen af Skagen/Frederikshavn Sygehus med Hjørring/Brønderslev Sygehus, som blev smeltet sammen til Sygehus Vendsyssel i januar 2003.

Sygehusdirektør Ingeborg Thusgaard siger farvel til et top moderne sygehus, der senest er kåret som Danmarks bedste mindre hospital i 2011 og 2012. En kåring som den uafhængige nyhedsavis Dagens Medicin, stod bag. Det skulderklap er blot et eksempel blandt flere, som markerer Sygehus Vendsyssel som et førsteklasses sygehus, siger regionsdirektør Per Christiansen:

– Ingeborg Thusgaard har formået at udvikle sygehuset i Vendsyssel til et top professionelt regionssygehus, som har høj tilfredshed blandt patienter, og som får gode karakterer for patientbehandlingen. Det er ikke nogen helt nem opgave at finde en ny direktør, der kan fylde skoene ud efter Ingeborg Thusgaard, men af hensyn til både patienter og personale er det rigtig vigtigt, at sygehuset fortsætter den gode udvikling. Et velfungerende Sygehus Vendsyssel har stor betydning for det samlede sundhedsvæsen i regionen, siger regionsdirektør Per Christiansen.

Ingeborg Thusgaard er oprindeligt uddannet sygeplejerske i 1969. Som 29-årig trådte hun ind i lederrollen som afdelingssygeplejerske på en medicinsk afdeling på Frederikshavn Sygehus.
De seneste 10 år har rollen været sygehusdirektør for fusionssygehuset i Vendsyssel. Fra 2013 er der etableret en ny klinikstruktur på de nordjyske sygehuse, så de seneste måneder er brugt på at få sammensat det nye lederhold på Sygehus Vendsyssel.

– Det har været vigtigt for mig at finde den rette timing til at forlade direktørposten, og den har jeg vurderet er nu. Vi har netop udpeget de nye klinikledelser, som skal tegne udviklingen af et sygehus, som sætter sammenhængende patientforløb i højsædet, siger sygehusdirektør Ingeborg Thusgaard.

Når hun stopper som sygehusdirektør, vil hun i endnu større grad hellige sig tiden sammen med sin mand, børn og 9 børnebørn.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sygehusdirektør på toppen stopper... ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER