Praktikophold skal lokke de højtuddannede til kommunen

Praktikophold skal lokke de højtuddannede til kommunen

21. januar 2013 - kl. 11:02 - af

Et tæt samspil mellem erhvervslivet og uddannelsesverdenen øger de studerendes læring og bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. Men samarbejdet er også vigtigt for at tiltrække de rette kompetencer til erhvervslivet i yderområderne, lyder erfaringerne fra Frederikshavn, hvor man opfordrer endnu flere lokale virksomheder til at tage studerende i praktik.

Janne Skou Pedersen på 25 år læser International Business & Economics (International Virksomhedsøkonomi) på Aalborg Universitet, men tilbringer lige nu sit 9. semester hos handelsvirksomheden Seafood Sales i Frederikshavn. Hun havde ingen betænkeligheder ved at vælge en virksomhed et stykke væk fra bopælen i Aalborg.

–        Jeg havde egentlig fået tilbudt en plads på en virksomhed i Aalborg, men i Seafood Sales har de større aktiviteter indenfor import og eksport, som jeg rigtig gerne vil arbejde med. Jeg er selv født på Læsø, så jeg kender Frederikshavn og transporten skræmmer mig ikke. Jeg har en køreordning med nogle andre kollegaer, og jeg får et tilskud til transporten, så det ser jeg slet ikke som et problem, siger Janne Skou Pedersen.

Foruden sin projektskrivning er Janne Skou Pedersen involveret i den daglige drift af virksomheden og har senest været involveret i en produktlancering i Kina:

–        Det er netop en af grundene til, at jeg valgte denne virksomhed. 4,5 år på skolebænken med teori kan være meget abstrakt, men her i praktikken kan jeg se, at den ballast nu kan bruges i praksis. Samtidig tror jeg, at det at få en udtalelse og et netværk ved at komme ud i virkeligheden, bliver vigtigt for at få et job efterfølgende.

Aalborg Universitet bygger netop på et koncept, hvor samarbejdet med erhvervslivet er et nøglepunkt. Alene på uddannelsen i International Virksomhedsøkonomi har de siden etableringen i 1984 haft cirka 2000 studerende ude på virksomhedsophold. Praktikken er både vigtig for de studerendes læring og en gevinst for virksomhederne, understreger Olav Jull Sørensen, professor på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet:

–        Når de studerende har tæt kontakt til virksomhederne og deres vejleder på universitetet, får de studerende mulighed for at prøve de lærte teorier af i praksis og finde gode løsninger, som giver en mere effektiv praksis, men som også giver input til at forbedre teorierne. En dygtig leder har som regel flere idéer, end der er kapacitet i virksomheden til at undersøge. Hvorfor ikke lade en studerende gøre noget ved det?

De rette kompetencer udvikler yderområderne
Morten Klæstrup, adm. direktør i Seafood Sales i Frederikshavn har gode erfaringer med at samarbejde både med Aalborg Universitet (AAU) og de lokale erhvervsskoler om at tage studerende i praktik:

–        Vi får et konkret udbytte af at inddrage de studerende i virksomhedens drift og udvikling. De bidrager med ny viden og nye vinkler, som er med til at udvikle os som virksomhed og giver os mulighed for at arbejde med projekter, som vi ellers ikke har tid og ressourcer til. Jeg kan kun opfordre flere virksomheder særligt i yderområderne til at række hånden ud til de studerende og uddannelsesinstitutionerne. Det er for eksempel typisk for vores kommune, at når ungdomsuddannelserne er overstået, så er der kun mulighed for en videregående uddannelse i Aalborg og længere sydpå. Hvis ikke de studerende kender til de spændende muligheder vi reelt har at byde på her, ja så kigger de højtuddannede ganske enkelt ikke herop, når de leder efter job, og det er uheldigt for lokalsamfundet og udviklingen, siger han.

Den betragtning er Niels Christensen, erhvervsdirektør i Erhvervshus Nord enig i. Erhvervshus Nord arbejder for at øge væksten, beskæftigelsen og kompetenceniveauet i området, og her spiller tiltrækningen af de højtuddannede en afgørende rolle.

–        Det er yderst vigtigt for den forsatte udvikling og vækst i erhvervslivet her i Frederikshavn Kommune, at flere højtuddannede søger mod området, når de er færdige med deres uddannelse. Der er praktikopholdet en vigtig brik for, at både virksomheder og de studerende får øjnene op for de mange gevinster ved et samarbejde. De rette kompetencer er helt afgørende for, at virksomhederne kan bevare og udvikle deres konkurrenceevne og udnytte de vækstpotentialer, som ligger og venter, siger Niels Christensen.

Janni Skou Pedersen er færdig med sit praktikophold i Seafood Sales til februar. Hun vil ikke tøve med at søge job uden for storbyerne, når hun har færdiggjort sin uddannelse:

–        Der er mange spændende og gode virksomheder, som ikke ligger lige i midtbyen. Jeg synes, det er synd, hvis folk fravælger dem, fordi de ikke vil flytte eller pendle. Jeg har aldrig haft noget i mod at skulle arbejde væk fra Aalborg, og det har min praktik kun bekræftet mig i.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Praktikophold skal lokke de højtuddannede til kommunen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER