Finans: Skær seks år af boliglånet!!

Finans: Skær seks år af boliglånet!!

17. januar 2013 - kl. 13:33 - af

Valget mellem flekslån og fastforrentet lån er sværere end nogensinde. Men heldigvis findes der et låneprodukt, som kombinerer de to lånetyper.

Den ene måned er alle enige om, at renten vil stige. Og den næste måned er alle pludselig enige om, at den nu vil falde. At være prognosemager på renteudviklingen er sværere end nogensinde. Og det samme er valget mellem et flekslån og et fastforrentet lån.

Men faktisk findes der en nærmest ukendt mulighed for at kombinere flexlånets flydende lave renter med det fastforrentede låns vished om de fremtidige kvartårlige (eller månedlige) ydelser.

Produktet hedder et T-lån, og det gemmer sig bagerst på hylden hos Realkredit Danmark og BRFKredit. Og den byder låntagerne på en perfekt måde til at få glæde af de lave korte renter, uden at løbe helt de samme risici som ved et traditionelt flekslån.

Et T-lån er en variant af flekslån, som i alt sin enkelthed går ud på, at ydelsen på lånet holdes konstant, og at det i stedet er restløbetiden på lånet der tilpasses, i takt med renteændringerne.

Proceduren ved optagelsen af et T lån, vil ofte være, at låntageren vælger at sidde for den samme ydelse, som vedkommende ville have haft hvis der i stedet var valgt et fastforrentet lån. Da rentebetalingen er lavere på et flekslån betyder det, at lånet normalt vil være fuldt ud afdraget flere år før det fastforrentede lån vil være betalt tilbage.

FinansBureauet har bedt BRFKredit om at regne på, hvor mange år man kan skære af restgælden, ved at konvertere til et T-lån. Og ved det nuværende renteniveau viser beregningerne, at der kan skæres 12,5 år af løbetiden, hvis man bevarer samme ydelse på lånet før skat. Bevarer man samme ydelse efter skat, vil der kunne skæres 6,5 år af lånets løbetid, så at lånet er ude af verden allerede efter godt 23 år.

Læs mere: Sådan skærer du 46 % af boligprisen

Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Finans: Skær seks år af boliglånet!!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER