Nye toner i retssalen fra klaver i Retfærdigheden

Nye toner i retssalen fra klaver i Retfærdigheden

14. januar 2013 - kl. 12:00 - af

Der lyder bogstavelig talt nye toner i den tidligere retssal i bygningen ”For Retfærdigheden” i Algade i Sæby. Et nyrestaureret klaver har fået plads i lokalet.

Bygningen, der senest rummede dommerkontor og politistation, er som bekendt omdannet til et aktivitetscenter drevet på frivillig basis. Endnu en aktivitet er rykket ind. Sæby Voksenkor har netop flyttet sin ugentlige øveaften fra Manegen – Sæby Kulturhus til Retfærdigheden. Skiftet er sket, fordi sangkoret jævnligt på grund af andre aktiviteter i Manegen har været nødsaget til at aflyse eller flytte øveaftener til andre lokaler.

På grund heraf og for også at udnytte lokalerne i Retfærdigheden endnu bedre, blev det besluttet at flytte. Men Retfærdigheden rådede ikke over et klaver – og et sådan er jo nødvendigt for et sangkor. Det gik LOF – Liberalt Oplysnings Forbund, som Sæby Voksenkor hører under, i gang med at råde bod på. Via sponsorstøtte fra Nordjyske Bank til en del af udgiften blev der købt et nyrestaureret godt Zimmermann-klaver. LOF besluttede at overdrage klaveret til Retfærdigheden, så det også kan bruges til andre musikalske arrangementer i aktivitetscentret.

Klaveret blev overdraget og indviet ved en lille højtidelighed ved Sæby Voksenkor`s første øveaften i det nye år. Her blev klaveret overrakt en repræsentant for Retfærdigheden, dommer Niels Schoubye, af LOF-kasserer Peter Jacobsen og privatkundechef i Nordjyske Bank, Rikke Barrit.

Herefter satte sangkorets dirigent, organist ved Abildgårdkirken i Frederikshavn, Søren Rasmussen, gav straks prøver på klaverets muligheder. Både korleder og sangere udtrykte stor tilfredshed med dets kvalitet.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nye toner i retssalen fra klaver i Retfærdigheden ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER