Normalt år for brandmændene i Østervrå

Normalt år for brandmændene i Østervrå

12. januar 2013 - kl. 10:19 - af

Stabilt og udrykningsklart mandskab er et gennemgående varemærke for stationens 12 frivillige brandmænd.

-2012 blev et helt igennem normalt år for de frivillige brandmænd på Falck’ brandstation i Østervrå, konstaterede brandstationsleder Gorm Rosendal i sin første årsberetning til den årlige nytårsparade, der traditionen tro blev afviklet på stationen Nytårsaftensdag om formiddagen. Gorm Rosendal afløste i 2012 Søren Thomsen på posten som leder af stationen i Østervrå.

Brandfolkene i Østervrå har i alt været alarmeret 27 gange, og det er normalt i den størrelsesorden, det ligger. Opgaverne har været blandet med ild i bygninger, gårdbrand, bilbrand, ulykker og forurening. – For første gang har vi også haft et fejlopkald, konstaterede stationslederen. Statistisk set har vi haft en gennemsnitlig responstid på 3.29 min, og det er en lille smule langsommere end vi plejer. Vores køretid ligger på 8.53 min.

Brandmændene i Østervrå er også yderst stabile, når det gælder fremmøde til de 12 årlige brandøvelser, og stationslederen opfordrede da også til, at fortsætte de gode takter i 2013.

Ros fra kolleger
Kørsel til ulykker er stadig en forholdsvist ny opgave for brandmændene, og derfor er det også rigtig dejligt, når vi får ros for vores arbejde, lyder det fra stationslederen, der kunne fortælle sine kolleger, at der var ros fra ambulancerederne til de frivilliges veludførte arbejde på et ulykkessted.

Ny brandbil
Det ser endelig ud til at lysne for den længe ventede nye brandbil til stationen i Østervrå. – Det forlyder, at den nu er på trapperne, så der kan blive lejlighed til at få kigget på indretningen, oplyste Gorm Rosendal. Det nye brandslukningskøretøj er længere end den nuværende, så det kræver også nyindretning af stationen.

Udover beretningen om lokale forhold, var der bl.a. også oplæsning af nytårshilsnen fra Falck Koncernen. Der var ligeledes en hilsen til mandskabet fra Beredskabskommissionen overbragt af byrådsmedlem og medlem af kommissionen Bruno Müller (S)

Årets sidste udrykning
Brandstationslederen måtte i sidste øjeblik ændre i det statistiske materiale. Mandag eftermiddag blev brandfolkene alarmeret til en brand på Vrængmosevej, og endnu en gang måtte det konstateres, hvor berettiget det er med en lokal brandstation, der hurtigt kan være til stede – i dette tilfælde for at redde liv og selvfølgelig også for at begrænse skaderne.

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Normalt år for brandmændene i Østervrå' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER