Så er kassen smækket i hos Danske Bank

Så er kassen smækket i hos Danske Bank

9. januar 2013 - kl. 14:07 - af

Hos Danske Bank i Sæby lukkede man i går – den 8. januar – for kassebetjeningen, men filialen fortsætter med fokus på rådgivning.

”Danske Bank fortsætter i Sæby, men uden kassebetjening fra 9. januar. Fremover koncentrerer vi alle kræfter om selve rådgivningen af vores kunder”, siger Else Steen, filialdirektør i Danske Bank Sæby Afdeling.

Pengeautomaten bliver ved filialen, så her kan man fortsat hæve penge og overføre penge – også til andre kunders konti i andre banker.

Lokalt samler Danske Bank fremover kassebetjeningen i Frederikshavn. Her vil det fortsat være muligt at betale regninger ved kassen, indbetale penge og veksle valuta. Det kan man ikke fremover i Sæby.

Else Steen fortæller videre, at det ikke har gjort noget særligt stort indtryk på kunderne, at banken nu bliver en ”rådgivningsbank”.

Selv den ældre dame på 75 år kommer og fortæller, at det da ikke har nogen betydning, hun hæver da bare i automaten, eller benytter sig at muligheden for personlig betjening på Posthuset, hvilket man jo kan, hvis man er kunde hos Danske Bank.

”De ældre i dagens Danmark er meget opdateret på nettet, og mange benytter sig da også af muligheden for net møder, hvis de er i tvivl om noget, ligesom Danske Bank har lavet forskellige kurser, hvor der er mulighed for at lære de mest elementære regler for brug af netbank”, slutter Else Steen.

Personalemæssigt får lukningen af kassebetjeningen konsekvenser for en enkelt medarbejder, da der i Vendsyssel fremover kun vil være kassebetjening i Hjørring og Frederikshavn.

På spørgsmålet om det på sigt betyder hel lukning af Danske Banks afdeling i Sæby siger Else Steen: ”Det er jo ikke op til mig at afgøre, men det er ikke noget, jeg har hørt noget om”.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Så er kassen smækket i hos Danske Bank' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER