Opbakning til hyggelig Juleaften i Sæby

Opbakning til hyggelig Juleaften i Sæby

28. december 2012 - kl. 9:17 - af

Fælles juleaften i Sæby fik et fint forløb med god opbakning.

Det er altid svært at vurdere, om noget er en succes. Foreningen Juleaften i Sæby ser ud til at have fat i noget af det helt rigtige. Årets juleaften, var den anden i rækken, og efter en pæn succes sidste år med omkring 32 deltagere, var det en stor tilfredsstillelse for arrangørerne, at 56 deltagere, i en god blanding af generationer, havde meldt sig til dette års juleaften.

Sæby Fritidscenter danne rammen om festen, og med foreningens formand Henning Christensen i spidsen, som meget engageret tovholder for et team på en halv snes frivillige hjælpere, blev aftenen afviklet helt efter programmet.

Traditionel jul
Helt som traditionen byder, bestod aftenens menu af andesteg og flæskesteg med tilbehør, og der var ros til køkkenpigerne for en veltilberedt middag. Der blev spist godt, og de fleste var nok lidt i tvivl, om de kunne få plads til Ris a la manden, der blev taget godt fra. Det var så her, der lige kom en lille ridse i lakken – mandlerne de smuttede simpelthen. Heldigvis var tovholderen hurtig til at udbedre misforståelsen, så der alligevel blev fundet vindere til mandelgaverne.

Tilfredshed
Juletræet var næste programpunkt, og der blev både spillet og sunget rundt om træet. Herefter var der kaffe med tilbehør af godter, frugt, småkager og kringle. Godt at der var blevet travet om træet, så der igen var plads til de mange lækkerier.

Til slut var der en julegave til samtlige deltager – gavekort til butikkerne i Sæby. En helt igennem hyggelig aften, hvilket der også blev givet udtryk for af deltagerne, da det blev tid til afsked og endnu en gang at ønske hinanden en glædelig jul. – Vi er godt tilfredse med aftenens forløb og den gode opbakning, lyder det fra tovholder og formand Henning Christensen, som håber at se endnu flere til Juleaften i Sæby i 2013.

Sponsorer
En flok gavmilde sponsorer har gjort det muligt at afholde Juleaften i Sæby:

Roblon Fonden

Sæby Handelsstandsforening

Lions Club Jyske Ås

Hans Ole Kalhøj

Nordjyske Bank

Spar Nord Bank

Danske Bank

Sparekassen Vendsyssel

Sæby Fritidscenter

Ousen

Entreprenør

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Opbakning til hyggelig Juleaften i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER