
Hans Kongelige Højhed Prins Henrik gæster Sæbygaard
21. december 2012 - kl. 3:06 - af Henrik Christensen
Frederikshavn Teaterforening er utrolig beærede over at kunne fortælle, at Hans Kongelige Højhed Prins Henrik besøger Frederikshavn, og i den forbindelse er det lykkedes for Frederikshavn Teaterforening at give 100 personer en mulighed for en royal oplevelse!
Frederikshavn Teaterforening kan med stolthed præsentere H.K.H. Prinsegemalen med oplæsning af sine digte på fransk, og der vil være en oversættelse til dansk i tæt samspil.
Det kommer til at foregå i kongelige omgivelser, fredag den 22. februar 2013 kl. 20.00-21.00 på Sæbygaard Slot, 9300 Sæby.
Efter oplæsning og en snak, vil der være mulighed for at få en personlig hilsen i de evt. medbragte bøger, og Frederikshavn Teaterforening er vært ved et enkelt glas vin.
Frederikshavn Teaterforening har 100 pladser til denne seance, og man kan komme med ved at købe en billet for kun kr. 150,- via www.billetten.dk eller ved personlig henvendelse i Det Musiske Hus. Billetsalget foregår efter først til mølle princip.
Man bedes møde op i god tid. Fra kl. 19,30 vil der være let musik.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hans Kongelige Højhed Prins Henrik gæster Sæbygaard' til en bekendt