Fredag er årets korteste og mørkeste dag

Fredag er årets korteste og mørkeste dag

20. december 2012 - kl. 9:40 - af

Fredag den 21. december er årets korteste og mørkeste dag. Men selvom det blot bliver til syv timers dagslys, markerer dagen også overgangen til en tid med mere dagslys. Og netop dagslyset skaber liv og har en positiv effekt på vores helbred, forklarer dagslysekspert.

Julen er ikke den eneste glædelige begivenhed, der står for døren. Fra den 21. december bliver der dagligt mere dagslys, og ifølge dagslysekspert Per Arnold Andersen fra VELUX Gruppens Videncenter for dagslys, energi og indeklima har dét en positiv effekt på vores velbefindende og helbred.

”Fra i dag og indtil det igen er solhverv, kommer vi til at tilbringe mere og mere tid i dagslys – både i vores hjem og udenfor. Dagslyset har en række afgørende positive effekter på os som mennesker. Blandt andet lysner det vores sind og gør os mindre udsatte for at blive ramt af depressioner. Samtidig hjælper den øgede dagslyseksponering os med at styre vores ”indre ur”, hvilket er vigtigt for vores naturlige døgnrytme”, forklarer Per Arnold Andersen og fortsætter:

”Sidst, men ikke mindst, styrker solen vores immunforsvar og vores generelle energiniveau, og det giver os en række klare helbredsfordele.”

”Luk sollyset og den friske luft ind”
Men selvom den mørke tid er på retur, vil der endnu gå lidt tid før de lange og lyse sommerdage for alvor er tilbage. I mellemtiden findes der måder at komme de positive effekter af dagslyset i møde – også selvom meget af vintertiden foregår indendørs.

”Vi bruger omkring 90 % af vores tid inden døre i bygninger, der i rigtigt mange tilfælde tilbyder et usundt indeklima, hvor dagslys og frisk luft er en mangelvare. Det kan man selv påvirke ved at huske at lufte ud jævnligt, trække gardinerne fra og lukke solen ind i den tid, den faktisk er der”, forklarer Per Arnold Andersen.

Vintersolhverv finder sted fredag den 21. december, hvor solen i Danmark blot er oppe i syv timer fra klokken 08.37 – 15.39.

Faktaboks – Om årets korteste dag
Årets korteste dag er mere formelt kendt som vintersolhverv. Det er den dag på året, hvor solen står lavest på himlen til middag.

De fleste kulturer på den nordlige halvkugle har gennem historien afholdt fejringsritualer i form af ceremonier, ferier eller lignende i forbindelse med solhverv for at fejre solens genkomst. Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Winter_solstice]

Om VELUX Gruppen
VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.600 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fredag er årets korteste og mørkeste dag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger