
Pas på spam mails på din computer
13. december 2012 - kl. 14:54 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Der er masser af spam mails i omløb. Læs mailen omhyggeligt før du klikker på eventuelle links i mailen.
Spam mails er forholdsvis lette at kende. Bemærk sproget; det er ofte meget dårlig dansk og æ, ø og å er ofte erstattet med mærkelige tegn. Hvis du oplever dette bør du omgående slette mailen, uanset hvor tillokkende budskabet måtte være.
Een af de mails der er i omløb for tiden er denne:
Kжre SKAT kunde,
Efter de sidste beregninger af din finanspolitisk aktivitet, er du berettiget til at modtage en tilbagebetaling af 375,00 DKK.
Send venligst momsrefusion form og giver os mulighed for 3-5 arbejdsdage for at behandle den.
En tilbagebetaling kan blive forsinket af forskellige еrsager.
For eksempel sende ugyldige poster eller at anvende efter fristen.
For at fе adgang til formularen til din tilbagebetaling af skat, bedes Klik her.
Tak,
SKAT Online Institut.
Det er tydeligt for enhver der læser mailen igennem, at dette er et typisk eksempel på dårlig dansk og mailen skal selvfølgelig ende i papirkurven.
Morale: Brug din sunde fornuft, så du ikke hopper på forbrydernes forsøg på at narre penge fra dig.
En kommentar til “Pas på spam mails på din computer” under annoncerne.
Jeg fik tilsendt sådan en spammail på flydende dansk, og da beløbet passede på det jeg rent faktisk skal have returneret fra skat, trykkede jeg på linket. Har i nogle ideer om hvad jeg skal gøre nu? Skal jeg lukke konti osv. eller?