Sæby Apotek: Så er der erklæret vinterkrig

Sæby Apotek: Så er der erklæret vinterkrig

9. december 2012 - kl. 8:55 - af

Bare rolig – det handler ikke om bomber og raketter, nej det handler om krigen mod virus. Nogle påstår at det bedste forsvar er et angreb, og i tilfældet virus er det ikke helt forkert, det kommer vi tilbage til.
Først og fremmest er det vigtigt, at man tænker sig om og opfører sig fornuftigt. Vask hænder hyppigt og sørg for at du får nok søvn og motion, og så undgå stress, det er nemlig faktorer, som er afgørende for kroppens naturlige forsvar for virus og bakterier.

Om vinteren pakker vi os sammen inden for, og er tæt på hinanden, vi får måske ikke luftet så godt ud, og alt det er med til at øge risikoen for at blive smittet med f.eks. forkølelsesvirus. Om man bliver syg af virus eller ej afhænger af mange ting. Undersøgelser har vist, at sover man for lidt, eller er stresset gennem længere tid, øges risikoen for at blive syg. Manglende søvn svækker dele af immunforsvaret. Dit daglige psykiske velbefindende har også indflydelse på immunforsvaret. Kortvarig stress styrker immunforsvaret, men er det over længere tid, har stress den stik modsatte effekt, og gør at man er mere modtagelig overfor infektioner. Prøv derfor på at ændre på de faktorer, der konstant stresser dig. En god måde for at få afløb for stress er ved at dyrke motion. At få pulsen op og bruge sin krop på en god måde, dæmmer op for stress og sætter din krop i sunde omdrejninger. Motion styrker hjerte, lunger, muskler, knogler og immunforsvar, og så har det en positiv bivirkning – det sætter humøret op, og man bliver naturligt træt og får derved en bedre nattesøvn. Selv om det er koldt og bliver tidligt mørkt, så prøv alligevel at komme ud og bruge kroppen.

Den sidste del af krigshandlingerne er en kemisk krig. Mange infektioner kommer som følge af at man får virus på hænderne, fra det eller dem man rører ved, og er man blevet forkølet, ja så er man med til at sprede smitten, hvis man ikke sørger for en god håndhygiejne. Sørg derfor for hyppig håndvask, og er man et sted, hvor det ikke er muligt, kan man få en desinficerende alcogel, som er let at have med i en lomme eller taske. Gelen fås måde i flydende form og i vådservietter.

Der findes en app til smartphones med titlen ”håndhygiejne” der med en lille video viser hvordan man bedst vasker sine hænder.

God søndag og kamp mod virus.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Apotek: Så er der erklæret vinterkrig' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER