
Sæby GF: Stimulastik er babygymnastik
6. december 2012 - kl. 10:53 - af Henrik Christensen
Sæby Gymnastikforening starter efter jul, nærmere betegnet i uge 2, holdet Stimulastik op, som er et hold for babyer mellem 2 og 12 måneder og deres mor og/eller far.
Instruktør og ergoterapeut Josefine Sørensen står klar med øvelser og leg, der stimulerer barnet via neurologi, sanser, adfærd og sprog.
Forældrene vil blive vejledt om barnets nuværende og næste udviklingszone og de aktiviteter, der vil være godt for det enkelte barn.
Holdet mødes tirsdage fra klokken 11.00-12.00 i Sæby Fritidscenter Hal B2. Har du lyst til at prøve dette med dit barn, foregår tilmeldingen via Sæby GF’s hjemmeide www.saebygf.dk.
Har du spørgsmål kan instruktøren Josefine kontaktes på tlf. nr. 2167 1427. Eller mød bare op pågældende dag og tidspunkt.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby GF: Stimulastik er babygymnastik ' til en bekendt