
Flot overskud fra november-marked til humanitært arbejde
1. december 2012 - kl. 9:40 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Søsterloge nr. 54 GRY har netop afholdt sit traditionelle november marked, og igen i år blev det en stor succes.
Efter velkomst ved søster Kirsten Dalsgaard underholdt Astrid Hartvig på klaver, og man sang den første julesang. Publikum forsynede sig ved kaffebordene med mange lækre boller, kringler, lagkager m.m. alt sammen hjemmelavet af flittige søstre.
Der var trængsel ved alle de flotte boder, og de smukke juledekorationer og kranse – lækkert hjemmelavet syltetøj, syltede rødbeder, nybagte boller lige til fryseren, flotte tærter, dejlige småkager m.m. blev hurtigt solgt.
Der blev også solgt en mange lodder til det fantastiske lotteri, hvor præmierne var doneret af de handlende i både Sæby, Frederikshavn, Skagen og Sindal. Alle søstrene er de forretningsdrivende stor tak skyldig for alle de flotte gaver, som var med til endnu engang at give et meget fint overskud på kr. 15.233,00.
Et overskud, der sammen med en masse frivillige søstres arbejde, vil blive brugt udelukkende til humanitært arbejde.
Vil man vide lidt mere om Søsterloge nr. 54 GRY, kan man gå ind på deres hjemmeside Odd Fellow loge 54 Gry.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Flot overskud fra november-marked til humanitært arbejde' til en bekendt