Åbent brev til Borgmester Lars Møller

Åbent brev til Borgmester Lars Møller

29. november 2012 - kl. 14:10 - af

SaebyAvis.dk har modtaget nedenstående brev til vindmølle debatten.

Kære Borgmester Lars Møller

Den 9. oktober i år var der i Folketingsudvalget for Landdistrikter og øer høring om kæmpevindmøllers påvirkning af lokalsamfundet. Denne høring fremgår af Folketingets hjemmeside og her bliver det bl.a. dokumenteret af to læger, at støj fra vindmøller er lige så sundhedsskadelig som støj fra andre kilder. Den lavfrekvente støj fra kæmpevindmøller forplanter sig også gennem husmure og ifølge DASAM (Dansk selskab for Arbejds- og Miljømedicin) er det et højt støjniveau, som man ikke kan gemme sig og få pauser fra, hvilket gør det belastende og giver søvnforstyrrelser. Vindmøllestøj kan påvirke nattesøvnen, det viser talrige videnskabelige undersøgelser og søvnforstyrrelser kan i længden føre til alvorlige sygdomme bl.a. stress og hjertekarsygdomme.  Miljøminister Ida Auken svarer i et samråd tidligere i år: ”Så effekter på hjertekarsystemet ved langvarig udsættelse for vindmøllestøj kan derfor ikke helt udelukkes på nuværende tidspunkt.”

På byrådsmødet den 27. juni i år stillede jeg dig følgende spørgsmål: ”Hvordan kan det være, at byrådet i Frederikshavn Kommune planlægger at opstille kæmpevindmøller, når det er sundhedsskadeligt at bo så tæt på dem?”

Du svarede mig: ”Hvis det er bevist over for os her i byrådet, at det er sundhedsskadeligt, så vil vi heller ikke sætte møller op.”

På Frederikshavn Kommunes hjemmeside under Vindmølleprojektet Tamholt, syd for Understed står følgende:

”Skyggekastet kan virke stressende og derved forårsage eller forværre sygdomme.”

Hvordan vil du som Borgmester beskytte borgerne mod alle disse alvorlige gener?

Kan du vise mig en sundhedsrapport, der siger, at det er i orden at sætte kæmpevindmøller så tæt på beboelser og som er lavet eller godkendt af læger og ikke af vindmølleindustrien?

Byrådet er ligeledes gjort opmærksom på vindmøllebekendtgørelsens manglende beskyttelse af naboer. Hvordan vil I beskytte naboerne, når det blæser mere end 8 m/sek.?

Erstatningen fra Staten er symbolsk og dækker ikke tilnærmelsesvis det økonomiske tab, vi kommer til at lide. At beløbene fra Værditabsordningen er yderst beskedne blev for nylig dokumenteret i en artikel i Jyllands Posten. Går Venstre virkelig ind for, at borgerne i landdistrikterne skal betale så stor en pris og risikere at være stavnsbundne?

Kære Borgmester, du er indsat af Frederikshavn Kommunes befolkning for at varetage befolkningens interesser og ikke for at skabe forhold i Frederikshavn Kommune, der gør det mindre attraktivt hverken at leve som borger i kommunen eller fravælge Frederikshavn som tilflytningskommune. Derfor er min største opfordring til dig og resten af Venstres byrådsgruppe: Tiden er kommet til at føre politik. Tag stilling og tænk langsigtet! Sig nej til Vindmølleprojektet Tamholt, syd for Understed og brug penge og ressourcer på at udvikle Frederikshavn Kommune i stedet for at skamfere og ødelægge den.  Understed og Øksenhede skal ikke afvikles og borgerne her skal ikke tages som gidsler og risikere at betale med deres helbred. Hvis du/I ikke stopper projektet nu, vil du/I være ansvarlig for menneskerne her, som risikerer at blive syge og for to landsbyer, der ikke længere vil eksistere som aktive bidragsydere i kommunen.

Randi Funch
Bouetvej 2, Øksenhede
9300 Sæby

5 kommentarer til “Åbent brev til Borgmester Lars Møller” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

5 kommentarer til “Åbent brev til Borgmester Lars Møller”

  • lad bare møllerne være , bare de ikke bore efter skiffergas, man kan ikke få alt .

  • René Schou Grøntved

    Er ikke helt med der Kurt?

    I Frederikshavn kommune, er i udemærket klar over de økonomiske konsekvenser det har for borgerne omkring vindmøllerne, og nu er i også klar over de helbredsmæssige konsekvenser.

    Det vil altså sige, at HVIS i vælger at fortsætte projektet og dermed GROVT underbetale husejere omkring vindmøllerne, så har i samtiddig modsagt de økonomiske problemer for os der bor i nærheden, og i har alles helbred på samvittigheden!

    Der er kommet så mange gode argumenter for at dette projekt netop IKKE skal gennemføres hvor det er planlagt, hvad med om i disker op med argumenter for at det skal gennemføres!? Vel og mærket argumenter som vi kan bruge til noget…

    Vi bor i Understed, hvor der i forvejen bliver sparet, hvor vi måske ikke altid står først i køen når der deles godteposer ud men vi skal ikke være dem der samtiddig bære byrden for en god investering for frederikshavn kommune og samtidig gøres til grin med det latterlige tilbud i er kommet med.

    Kom ind i kampen Lars Møller. Skal møllerne stå i din baghave? :o)

  • René, du er vel ikke den samme som var ligeglad med forholdene for de ansatte i Centerbageriet, så længe du fik dit brød?
    Nu er det pludseligt dig det går ud over, så er det jo selvfølgeligt en helt anden sag…

  • Havvindmøller på land modstander :-)

    Kære Dobbelmoral..
    En helt speciel sammenligning – om en arbejdsgiver behandler sine folk ordenligt eller ej. Vi har jo ikke indsigt i bagermesterens regnskaber..

    Det andet er en offelighed..

    Så dobbelmoral.. slå ikke større brød op en du selv kan spise..

    Det har absolut intet med hinanden at gøre.

    Vindmøllerne har så stor indflydelse på det område man opsætter dem i..

    Sæt dig ind i koncekvencerne, før du samligner et bageri med et landskab..
    Der findes jo muligheder så møllerne hverken genere dig eller mig.

  • Helt og lige præcis selv samme person :o)

    Men dobbeltmoral, jeg får ikke ondt i røven bare fordi det nu går ud over mig, det går skam ud over mange andre også. Hvordan de, i en bager, vælger at behandle og aflønne deres ansatte, får såvidt ikke mig til at ændre bagervalg, på samme måde som jeg stadig er vild med Apples telefoner, trods de kummerlige vilkår på samlefabrikkerne.

    Vindmøllerne vedrøre mig og mange andre, ligesåvel som behandlingen af de ansatte i en bager, vedrører de ansatte i en bager! Det er deres sag, det her er min (og mange andres) sag.

    Men jeg går så ud fra at du netop ikke er berørt af disse vindmøller? Siden du sådan mener at din kommentar har betydning for artiklen?

    Men dejligt du følger mine kommentare rundt omkring… en fan? ;o)

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Åbent brev til Borgmester Lars Møller' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER