KFU slukker for lyset og varmen i foreningerne

KFU slukker for lyset og varmen i foreningerne

28. november 2012 - kl. 6:12 - af

Med en ufin finte indstiller Kultur og Fritidsudvalget (KFU) til byrådet, at vedtage ændringer til Frederikshavnerordningen, der ligger ud over de ændringer, der har allerede været ude til høring i foreningslivet.

”Det er ikke god forvaltningsskik, og jeg undre mig over, om det er lovligt”, siger Asger Mortensen, formand for IF SKJOLD Sæby og medlem i Kommunens Folkeoplysningsudvalg (FOU).

”Jeg vil mene det kræver en ny hørings runde. Som medlem af Folkeoplysningsudvalget, har jeg deltaget aktivt i den proces ændringerne til Frederikshavnerordningen har været igennem. Frederikshavnerordningen er den beregningsmodel, der anvendes til at beregne tilskud til foreningslivet med, i henhold til Folkeoplysningsloven.

Jeg har siddet med i en arbejdsgruppe bestående af politikere, embedsfolk og foreningsrepræsentanter fra paraplyorganisationerne. Oplægget fra arbejdsgruppen har været ude i offentlig høring. Vi frivillige foreningsrepræsentanter har stået på mål ved forskellige offentlige møder og lyttet til de argumenter, der har været bragt frem.
Det er så mundet ud i et endeligt forslag, der over flere omgange er blevet vedtaget i FOU og sendt videre til KFU, for nu at blive sendt videre til byrådet til endelig vedtagelse på kommende byrådsmøde. Fire medlemmer i KFU sidder også med i FOU, og de har haft masser af muligheder for at gøre deres indflydelse gældende, og der har endda været repræsentation fra KFU i arbejdsgruppen. Men først når vi frivillige foreningsfolk nu er uden for indflydelse, skal der skæres ind til benet. Det er ufint.

Finten går ud på, at tilskuddet til energiomkostninger forringes med yderligere 10 % fra forslaget FOU har vedtaget. Vi har i arbejdsgruppen indstillet, at der reduceres fra 75 til 60 % i tilskud. Denne reduktion skal på sigt opvejes af energirenoveringer i foreningshusene. Et arbejde der allerede er igangsat flere steder med rådgivning fra
Kommunens energirådgivere. Investeringerne har været understøttet af den nylig uddelte anlægspulje. Men beløbet, der er uddelt, kan slet ikke reducere energiforbruget så meget, som politikerne lægger op til i det nye forslag. Hvis der samtidig var stillet forslag om yderligere beløb til energioptimering, kunne der være noget om forslaget.

Foreningerne er helt med på, at det er bedre at der gives tilskud til aktiviteter frem for mursten, men en forringelse på 25 % er for meget.

Kære politikere, det er en ommer. Hvis I vil slukke for varmen ude i foreningerne må i sende den ud i ny høring. I kan ikke vedtage forringelser, der ligger ud over det, de ændringer vi foreningsrepræsentanter har stået på mål for. Vi vil ikke blåstemple jeres useriøse beslutninger”.

En kommentar til “KFU slukker for lyset og varmen i foreningerne” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “KFU slukker for lyset og varmen i foreningerne”

  • Karl Henrik Hansen

    Ja Asger dette blev jo allerede sat i værk da kommunerne blev slået sammen og man mente at frederikshavnerordningen var den bedste model. Desværre var det ikke muligt tage sæbyordningen med i sammenlægningen da de store ikke ville dele og man overså de små klubber. Så kom den famøse sparerunde hvor man brugte en masse tid på at sende energikonsulent rundt og talte rosenrødt om energibesparelse og klubberne kunne spare så og så meget men efter min mening ikke godt nok da der er flere faktore der spiller ind. KFU incl. folkeoplysningsudvalget mente så at når man nu kunne spare så meget på energien kunne man skære 15 % af tilskudet og alt ville være godt for alle men NEJ den besparelse der kunne opnås er iikke på størrelse med hvad der bliver skåret af tilskudet og vi vil se flere foreninger der må enten opgive eller flytte til steder der slet ikke kan forbindes med med dem. Nu kommer KFU så med en måske yderligere beskærelse på 10 % ja så er det klart at man i Frederikshavn kommune ikke ønsker fritidsaktiviteter. Må sige at havde man fra begyndelsen af kommunesammenlægningen talt samme sprog og de stor ville lytte til de små så havde vi idag nok stået meget bedre stillet og haft mulighed for fritidsaktiviteter i alle byer. Sørgeligt at man skal tudes ørene fulde af at motion/idræt er sundt men ikke noget vi ønsker at støtte i Frederikshavn kommune.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'KFU slukker for lyset og varmen i foreningerne' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER