
Stor juleauktion i Maskinhallen på lørdag
26. november 2012 - kl. 12:19 - af Henrik Christensen
Det er Frederikshavn Møntsamlerforening, der afholder årets juleauktion i Maskinhallen lørdag 1. december.
Foreningens juleauktion er altid noget særligt. Her er der ekstra mange mønter på listen, i år 400 lots der kan bydes på. Desuden er der rigtig mange ekstra gode mønter imellem, som er det rene guf for samlere, det er mønter, som meget sjældent kommer på auktion, men som også er oppe i pris. Hvis tegnebogen er i orden, er der gode muligheder for at sikre sig en for tidlig julegave.
Selv om man ikke har råd til de dyre mønter, så skal man ikke fortvivle. Der er mønter i alle prisklasser, så mulighederne for at få dækket nogle huller i samlingen skulle være til stede.
Noget af det bedste på listen er tre danske 1 ører fra 1881, 1876 og 1892. De står til henholdsvis 8500 -, 4500 – og 1200 – kroner. En dansk speciedaler fra 1848 står til 1750 – kroner. En dansk 20 krone i guld fra 1873 står til 2750 – kroner.
Hvis man er samler af private mønter, er der fra Dansk Vestindien en flot coal til 450 – kroner, samt to færøske fra Kjølbro – en 5 og 10 krone til henholdsvis 350 – og 500 – kroner.
Alle de nævnte priser er opråbspriser.
Hvis man ønsker yderligere oplysninger, kan man rette henvendelse til foreningens kasserer, John Henrik Jensen, på mailadressen johnhenrikjensen@gmail.com
Auktionen starter 11.00, og der er eftersyn fra 10.00.
Midtvejs er foreningen vært ved højt belagt smørrebrød.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stor juleauktion i Maskinhallen på lørdag' til en bekendt