Springteam Sæby gav den gas på Bernstorffsminde

Springteam Sæby gav den gas på Bernstorffsminde

20. november 2012 - kl. 10:36 - af

Bernstorffsminde efterskole havde fra den 2. til den 4. november besøg af 33 springglade gymnaster, og friske trænere fra Springteam Sæby.

Bernstorffsminde efterskole ligger på Fyn, og hører til en af landets største efterskoler. Efterskolen har 220 elever og undervisning for 9. og 10 årgang. Efterskolen tilbyder linjefag i springgymnastik, dans, fodbold, musik og svømning.

Bernstorffsminde byggede i august 2012 topmoderne springcenter med de bedst tænkelige faciliteter, og centret indeholder bl.a. 9 stortrampoliner, 30,5 meter fast track bane, fiberbane, løsskums grav, bungee-seler, topmoderne videoudstyr og 14×20 m filtgulv.

Der var spænding i luften på Aalborg banegård, da Springteam Sæby´s gymnaster og trænere skulle med toget kl. 15.00 med afgang til Odense. Alle så frem til at komme ned for at træne i det nye springcenter på Berns, og få nogle hyggelige dage med deres spring venner.

Efter ankomst og indkvartering på Berns, var gymnaster og trænere parate til at indtage spring hallen i et par timer, inden det var tid til at se dyner.

Lørdag kl. 08.00 var der til alle de morgenfriske gymnaster en lækker morgenbuffet, og Berns serverede hele weekenden en sund kost og tilbød et bredt udvalg, så der var noget for enhver smag.

Kl. 09.00 var der fælles opvarmning i hallen, og efterfølgende blev gymnasterne delt op på hver deres hold. Alle gymnaster kom i løbet af dagen igennem alle hallens faciliteter og øvede nye som gamle spring.

Efter aftensmaden var de yngre gymnaster til stor fornøjelse i svømmehallen, mens de ældre gymnaster øvede spring i hallen. Dagen sluttede af med fri spring i nattøj, så der var godt gang i pommes frites graven og dobbeltsaltoerne.

Så blev det søndag, og gymnaster med ”ømme” muskler skulle inden afgang afslutte en suveræn weekend med spring i hallen.

Selv efter en weekend fuld af spring, var der fortsat spas i gymnasterne, og der blev snakket og spillet på hele hjemturen, indtil gymnasterne kl. 16.00 blev varmt modtaget af forældre på Aalborg banegård.

Det er bestemt ikke sidste gang, at Springteam Sæby tager på springtur til Berns.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af ' Springteam Sæby gav den gas på Bernstorffsminde' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger