
Afskedsgudstjeneste i lørdags i Understed Kirke
20. november 2012 - kl. 0:20 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Der var rigtig mange, der ønskede at sige ordentlig farvel til Sognepræst Mette Behrndtz og hendes nærmeste familie i Understed Kirke, da der søndag den 18. november blev afholdt afskedsgudstjeneste, der var endda kirkegængere fra nabosognene, som mødte op for at tage afsked.
Familien rejser hjem til Fyn, hvor de kommer fra, og hvor Mette Behrndtz har fået ansættelse ved Nørre Lyndelse Kirke tæt på Odense.
Mette har været ansat ved Understed-Karup Kirker siden foråret 2002. Hun har været en afholdt sognepræst og også populær blandt konfirmanderne, der syntes godt om den måde Mette underviste på.
Også i nabosognene har Mette været afholdt. Her var det også hende, der holdt gudstjenester, barnedåb, vielser og begravelser.
Mette har været en pligtopfyldende sognepræst, som altid gjorde det bedste for folk, som havde brug for Sognepræstens hjælp. Hun vil blive savnet i sognene.
Understed-Karup Menighedsråd arbejder nu på at få ansat en afløser for Mette Behrndtz, og sagen ligger ved stiftet.
Efter dagens afskedsgudstjeneste var der kaffebord, og Understed Menighedshus var fyldt til bristepunktet, og også her blev der sagt rosende ord, lige som der var også var kirkegængere, der havde afskedsgaver med til sognepræsten.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Afskedsgudstjeneste i lørdags i Understed Kirke' til en bekendt