
Sparekasse fusion vedtaget med stort flertal
17. november 2012 - kl. 12:44 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Fusionen mellem Sparekassen Hvetbo og Sparekassen Vendsyssel på plads.
Det er netop blevet vedtaget med 90 % af stemmerne, og 98 % af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital, at fusionen mellem Sparekassen Hvetbo og Sparekassen Vendsyssel er på plads, fortæller TV2nord.
”Vi er glade for at kunne konstatere, at der har været en meget stor opbakning til fusionen, og vi har i Sparekassen også fået mange positive tilkendegivelser fra kunder og aktionærer på, at det netop er Sparekassen Vendsyssel, som vi har valgt som fusionspartner”, siger bestyrelsesformand Christian Hem fra Sparekassen Hvetbo.
”Det er glædeligt, at kun få af Hvetbos aktionærer har valgt at sælge deres aktier forud for ombytningen, og at stort set alle de hidtidige aktionærer således gerne vil være garanter i Sparekassen Vendsyssel. Fusionen er med til at konsolidere os som Vendsyssels førende pengeinstitut”, siger direktør Vagn Hansen fra Sparekassen Vendsyssel.
En kommentar til “Sparekasse fusion vedtaget med stort flertal” under annoncerne.
Ak ja – så vil det vise sig hvilke ulemper der bliver læsset over på de eksisterende kunder. Det er jo sådan det går, når vores pengeforretning (undskyld pengeinstitut) opkøber en konkurrent – falleret eller ej