Strandinger på Stensnæs gennem århundreder

15. november 2012 - kl. 0:51 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Vi samler det hele i en database. Hver eneste lille oplysning bliver gemt her, og ad den vej prøver vi at finde ud af, hvad det er for skibsvrag, der ligger på havbunden på Stensnæs. Hver eneste lille ting der bliver bjerget har måske et årstal eller et stempel, så kan vi på museet indkredse tiden for forliset og finde ud af hvad vi her har med at gøre. Mange af disse oplysninger får vi fra sportsdykkere, der foretager mange dyk på Stensnæs i klart vejr, for her er Nordeuropas bedste badevand – fint og klart. Sandet flytter sig konstant, og efter en storm kommer vragene frem, så er det med at være hurtig inden næste storm, hvor vragene måske er tildækket igen.

Dette fortalte direktøren for Nordjyllands Kystmuseum, Jens Thidemann, da han tirsdag 13. november afholdt foredrag om strandinger på Stensnæs på Voerså Museum for omkring 40 fremmødte.

Jens Thidemann kom hele vejen rundt om emnet, da han startede ved fastlandsistiden og videre frem til vikingetiden, hvor han stødte ind i Voerså-roret, der er fundet i 1958 i havet ud for Voerså og dateret til omkring år 900 – altså vikingetid – og udstillet på Bangsbo Museum.

På Stensnæs ligger to vrag oven i hinanden. Det ene ved men ikke ret meget om, men er døbt urvraget, på grund af dykkerne har bjerget et ud fra vraget. Uret er fremstillet i Schweiz og dateret til omkring 1850 – 70, men vraget kender man endnu ikke nationaliteten på, men det er næppe Schweiz.

Et andet eksempel som fangede de fremmødte, var den store bark ”Der Zeitgeist”, der forliste i en storm på Stensnæs 28. oktober 1852. Skibet kom fra Liverpool, og var lastet med salt til en af de tyske Østersøbyer. Her var redningsmandskab fra Voerså i aktion, da det første redningshold ikke havde fået alle reddet. Der manglede stadig to mand, som Voersåfiskerne satte livet på spil for at redde.

En anden sjov ting som museumsinspektøren kom med, fik de fremmødte til at trække på smilebåndet. Det var, da han fortalte, at der i en ældre bog stod nedfældet, at et redningsmandskab havde reddet 6 mand og en neger fra en stranding.

Mange andre ting fortalte Jens Thidemann om, og til slut sagde han, at selv om man kunne sejle langs stranden fra Hals til Skagen, så skulle man lige huske på, at Stensnæs rager omkring 2½ sømil ud i havet og er lavt vand. Selv med nutidens udmærkede teknologiske udstyr sker der hvert år strandinger på Stensnæs – de fleste bliver dog slæbt fri igen.

Efter foredraget, der var understøttet af billeder på stort lærred, var der livlig diskussion mellem de fremmødte. Jens Thidemann, og en de dykkere, der er maget aktiv på Stensnæs, Flemming Sørensen, måtte svare på adskillige spørgsmål fra de fremmødte.