Tyveri og indbrud præger døgnrapporten
9. november 2012 - kl. 16:18 - af Henrik Christensen
Tirsdag den 6. november kl. 16.27 stjal en ung mand en brun taske fra Busterminalen i Sæby. Tasken indeholdt et ukendt antal klippekort. Politiet har fået et godt signalement af manden, så chancen, for at han vil blive anholdt, er stor.
Ligeledes tirsdag, blev et indbrud hos Ib Pedersen på Emilievej anmeldt. Indbruddet er foregået i tidsrummet fra den 30. oktober til den 2. november. Der er fjernet 11 stk. stilladsplanker og bukke.
En lejlighed på Gasværksvej har været udsat for et lidt, efter politiets opfattelse, underligt indbrud. Der er stjålet lysestager, en cardigan, en yogabog og tennissokker, ligger der anden bag dette indbrud?
Dybvad Stålindustri havde torsdag mellem kl. 18 og 19.45 indbrud. En terrassedør er opbrudt med et koben og der er fjernet 4 PH lamper.
Torsdag kl. 13.20 blev en 53-årig kvinde fra Hjørring anholdt hos Annette Garn på Vestergade i Sæby. Kvinden forsøgte at stjæle 2 strikbluser, men blev opdaget.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tyveri og indbrud præger døgnrapporten' til en bekendt