Fokus på børnenes trivsel på Stensnæsskolen

Fokus på børnenes trivsel på Stensnæsskolen

8. november 2012 - kl. 1:00 - af

Trives børnene, så trives forældrene og omvendt. Dette emne er der sat stor fokus på på Stensnæsskolen i Voerså, Skolefritidsordningen samt Voerså Børnehave.

Ud fra dette har man på Stensnæsskolen valgt fra 4. til 7. årgang, erstattes et traditionelt forældremøde med et ”oplevelsesfællesskab”. Det er ofte i disse årgange, der finder lærerskifter sted, og samtidig bliver klasserne del af nye faser i skolens mellemtrin og overbygning.

Målet med dette er at klassens elever, forældre og lærere deltager i et arrangement, hvor alle oplever hinanden på en ny måde. Her vil der blive grinet sammen og lært hinandens måder at være på, så der forhåbentlig gennem årene kan udvikles et endnu bedre forhold og indbyrdes forståelse. Når børn og voksne er sammen uden rigtig at kende hinanden, så øges den indbyrdes forståelse, og det skaber gode relationer.

Formand for Fællesbestyrelsen Charlotte Laubek fortæller, at emnet trivsel mellem børnene, mellem børn og medarbejdere samt trivsel i skole- og hjemsamarbejdet, er blevet drøftet på både ordinære møder samt temamøder. Principper for samvær er blevet revideret med fokus på blandt andet hvordan, man kan skabe rum for mere dialog og samvær samt rammer for institutionernes værdi kan diskuteres og danne baggrund for værdisæt, i de enkelte klasser. Fra forældrene i bestyrelsen er der et ønske om, at børnene hjælpes til at skabe venskaber på tværs af klasserne gennem etablering af eksempelvis legegrupper med start i børnehaven samt gennem holduddannelse på skolens temauger.

Skolens ledelse og medarbejdere har taget initiativ til at planlægge og iværksætte disse arrangementer, og Fællesbestyrelsen bakker fuldt op om initiativet. Fra skolens side er der sat mange ressourcer ind på disse arrangementer.

7. klasse på trivselsaften
5. november blev der på skolen afholdt et sådant trivsels-arrangement for 7. klasse. Alle børn og forældre deltog med undtagelse af en enkelt familie, der var forhindret. I alt 7 lærere deltog samt viceinspektør Chris Kramme og skoleleder Henrik Weinkouff.

Alle var inddelt i blandede grupper med forskellige opgaver som madlavning, borddækning, akrobatik, blindeguidning, produktion af små sange om 7. klasse samt andre sjove uforpligtende øvelser, hvor man ikke kunne undgå at have det sjovt med hinanden og samtidig lære hinanden bedre at kende. Efterfølgende spiste alle sammen og hyggede sig i hinandens selskab. Noget kunne da også tyde på, arrangementet var en stor succes, for en del forældre gav udtryk for, at det var rigtig rart at få snakket med hinandens børn, hinanden og skolens lærere samt ledelsen under uformelle forhold, alt imens der blev udført konkrete praktiske opgaver.

Arbejdet med trivsel kræver deltagelse og opbakning fra alle involverede parter og er en fortløbende proces. De mange ressourcer skolen bruger er et usædvanligt godt signal og en stor håndsrækning til trivselsarbejdet. Herudover stiller det i en positiv ånd krav til forældrene om at engagere sig og forholde sig aktivt til skole-hjem samarbejdet og børnenes trivsel på skolen.

Så vidt Charlotte Laubek ved, er der ikke andre skoler i oplandet, som har lignende arrangementer eller så målrettet fokuserer på trivsel samt forebyggelse af konflikter.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fokus på børnenes trivsel på Stensnæsskolen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER