
Sæbynit holder pause hos Vendsyssel Håndbold
7. november 2012 - kl. 0:35 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Vendsyssel Håndbold bliver lidt mindre, når 1. divisions oprykkernes bagspiller Mette Kjærsgaard stopper.
Klubben oplyser, at bagspilleren Mette Kjærsgaard er gravid og skal føde til sommer.
Men Mette har dog meddelt Vendsyssel Håndbold, at hun vender tilbage til holdet, når næste sæson starter.
Klubben må nu ud at lede efter forstærkninger, da klubben ud over Mette Kjærsgaards graviditet også er ramt af flere skader
Mette har især gjort sig bemærket i år indenfor strandhåndbolden, hvor hun var med på det danske landshold ved EM.
Klubben håber, at det lykkes at tilføre en eller flere spillere til den efterhånden smalle trup, der er til rådighed, hedder det.
Vendsyssel Håndbold ligger for på fjerdesidstepladsen i kvindernes 1. division.
Mette Kjærsgaard fortæller på Vendsyssel Håndbolds hjemmeside: ”Vi glæder os rigtig meget til familieforøgelsen, som efter planen skal ske til sommer.
Jeg vil fortsat følge holdet og holde mig i god form. Samtidig er jeg glad for den måde mine holdkammerater og klubben har modtaget beskeden på. Det gør også, at det er Vendsyssel jeg har lyst til at tørne ud for, når jeg er klar til det igen”.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæbynit holder pause hos Vendsyssel Håndbold' til en bekendt